Bekymret mens

brevkassespørgsmål

Bekymret mens

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

Hej Jeg er en pige på 22 år. Jeg startede på p piller da jeg var 18 år gammel. For ca. et halvt år siden havde jeg mycoplasma, hvor hele min mens cyklus blev ødelagt. Jeg havde konstant blødninger. Måske blødninger som mens 4 gange på en måned. Jeg var så uheldig at min læge havde givet mig forkert recept og derfor gik rundt ikke behandlet i et lille stykke tid. Efter jeg blev behandlet blev min cyklus LANGT bedre. Nu er den næsten på plads. Men alligevel oplever jeg ca. efter min 14’ p pille at have pletblødning, lidt brunligt og lidt rødt udflåd. Dette varer måske 1-2 dage maks og ca. en uge efter kommer min mens. Dvs. på ca min 21 p pille dag har jeg min rigtige mens. Dette er jo meget normalt. I hvert fald at jeg får min “rigtige mens” efter 21 p piller. Men alligevel er jeg bekymret. Da jeg fks denne gang fik min mens 2 før. Altså på min 19 pille. Derfor har jeg nu 2 p pille i min pakke. Min læge mener jeg stadig skal tag pillerne, men dette gør, at jeg allerede er færdig med min mens på min 2 pillefri dage. Dsv. Jeg har hele 5 dage på min pillefri dage, hvor jeg IKKE har mens, da den kom 1-2 dage før. Pillefri dage er jo normalt DER man skal bløde og når blødning stopper skal det pasde med at man skal starte på piller igen. Men jeg bløder jo på 1-2 dage af mine p piller og får og skal yderligere vente 5 dage på mine pille fri dage (hvor jeg 4 af dagene slet ikke har mens) Giver dette mening? Jeg har snakket med min læge som synes det er for indviklet og jeg bare skal følge min p pille pakke. Men på denne måde føler jeg, at jeg hele tiden kommer til at få mens 1-2 dage før. Jeg går jo rundt og har mens på 2 af mine sidste p pille dage og måske maks 1 af dagene på pille fri dag. De resterende 5 dage, venter jeg bare hvor min mens er slut. Før i tiden fik jeg min mens på de pille fri dage. Så lige så snart min mens var færdig skulle jeg igang med piller igen. Håber i forstår? . Mit spg er: er det normalt at jeg oplever gener efter mycoplasma? Er det normalt jeg på min 14’ p pille skal have en pletblødninger som ikke varer lang tid. Er det normalt disse pletblødninger er lidt brunligt? Er det normalt at min mens har en brunlig farve engang imellem? Og hvad gør jeg ift. få min cyklus på plads? PS jeg skal til en special læge, men ventetiden er så lang. Så håber på lidt hjælp her

Svar: 

Kære spørger

Du opsummerer jo fint dine spørgsmål til sidst, så jeg svarer dem ét ad gangen :) 

- Jeg tænker egentlig ikke dine pletblødninger er relateret til mycoplasma. Det er i hvert fald ikke noget jeg kender til. Men det er da dejligt at cyklussen er ved at være på plads igen. Det er ikke unormalt at man har lidt pletblødninger indimellem, men det er fint at du får det tjekket hos en speciallæge. Det er formentlig helt normale pletblødninger, som er helt normalt når man tager p-piller. Det er beskrevet som en almindelig "bivirkning" ved p-piller, der er op mod 10 %, som oplever pletblødninger i de 21 dage de tager pillerne. 

- Det er også helt normalt at både pletblødningerne og mens har en lidt brunlig farve indimellem. Det er bare fordi det er lidt "gammelt" blod som kommer ud, som har ligget op i skeden lidt tid inden det kommer ud. 

- I forhold til at få din cyklus på plads, så er jeg faktisk enig med din egen læge i, at du bare skal følge pillerne som anbefalet. Dvs. selvom du får din mens på 19. dag, så skal du stadig tage de sidste to piller, og stadig holde 7 dages pause, selvom du ikke bløder de sidste 5 dage ud af de 7 dage i pille-pausen. Det er ikke altid at mens-cyklussen følger pillerne helt præcist. til gengæld kan du glæde dig over at du ikke bløder mere end 4-5 dage, det er jo dejligt :) 

Håber det gav svar på dine spørgsmål :) 

Mvh. Eva, læge

EvaRs billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program