Hej Nora

Jeg er glad for, at du har skrevet herind, for det lyder som om, at det fylder meget for dig og i dit forhold til din kæreste, at du ikke har lyst til sex. Jeg kan godt forstå, hvis du oplever det som vanskeligt at finde dig til rette i dit forhold. For mange mennesker er sex og intimitet en helt naturlig del af det at være i et forhold. Ja, for de fleste er det nok lidt en selvfølge for de fleste, at man kysser, nusser og har sex med sin kæreste. Men det betyder ikke, at man skal have sex, blot fordi man er kærester.

For de fleste handler et forhold ikke kun om sex. I stedet handler det om, at man nyder hinandens selskab. Det kan være, at han er den, der altid kan få dig til at grine. Eller det kan være, at din kæreste er god at snakke med, hvis tingene er svære. Intimitet er for mange blot kirsebærret på toppen. Jeg kan godt forstå, hvis du er bange for, at din kæreste vil slå op med dig, fordi du ikke har lyst til sex. Men jeg er sikker på, at han har valgt at være sammen med dig, fordi du har mange andre kvaliteter, der ikke relaterer sig til sex. Det kan også være, at din kæreste faktisk har dårlig samvittighed, hvis han føler, at han presser dig til at have sex? I stedet for at fokusere på sex, kan det være, at I skal prøve at fokusere på nogle af de andre ting, som I godt kan lide at lave sammen i stedet?

Når det så er sagt, så løser det nok ikke den konflikt, der kan opstå, når I har forskellige behov for intimitet. Din kæreste har et behov for, at I kan være intime, som du ikke selv har. Det er helt normalt i forhold, at man har forskellige behov, fordi man er to forskellige individer. Derfor tror jeg, at det vigtigste er, at man kan tale med hinanden om de behov, man har. Hvis man kan tale sammen om sine forskelligheder, kan man som regel også finde frem til en løsning sammen. Selvom du måske føler, at det hele er din skyld, så har I begge to ansvaret for jeres forhold og for at få det til at fungere. Det vil sige, at det altså ikke kun er op til dig at løse jeres problem.

Jeg tror nemlig ikke, at du på egen hånd kan "fikse" din manglende lyst til berøring. Og måske det faktisk ikke er noget, som skal "fikses"? Det er helt normalt at være aseksuel. Og blot fordi du har det sådan nu, betyder det ikke nødvendigvis at du altid vil have det sådan, eller at det altid vil forblive et problem. Uanset hvad synes jeg, at du bør huske dig selv på, at det er helt okay at være dig og have det sådan - uanset om det ændrer sig eller ej.

Hvis det alligevel er sådan, at du har lyst til at øve dig i fysisk berøring, kan én måde at gøre det på være følgende: Du eller din kæreste finder frem til nogle bestemte områder på kroppen, som du er okay med, at din kæreste rører ved. Til en start kan det være albuen, knæet, skulderen eller lignende, I prøver af. Mens din kæreste rører dig, kan du prøve at mærke efter, hvordan du har det med det. Det vil sige, hvordan du har det i kroppen og hvilke tanker, du får omkring det. Som regel bliver man mere og mere tilpas med berøring, jo flere gange man har prøvet det. Og så kan I afprøve berøring på nye områder i takt med, at du føler dig tilpas og tryg ved det.

Du skriver, at du synes, at fysisk kontakt kan være meget overvældende og ubehageligt. Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan det mon kan være? Og gælder det hele kroppen og alle slags berøringer? Eller er det kun nogle former for berøring? Er der mon noget, som ligger bag, at du bliver så overvældet? Kan det være nervøsitet? Eller andet? Hvis det er tilfældet, at der er en specifik grund til, at du ikke kan lide berøring, kan det være, at det er dér du skal starte.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig og din kæreste alt det bedste fremover.

De bedste hilsner
Marie