Kære dig

Hvor er det bare godt at du skriver herind. Jeg tænker nemlig at det er vigtigt at du ikke går rundt helt alene med de tanker og følelser, som du beskriver i dit brev. Derfor håber jeg også at du, uanset om du kan bruge mit svar eller ej, vælger at åbne op overfor dem omkring dig, selvom det bliver svært. Jeg er nemlig helt sikker på at de heller ikke ønsker at du skal gå rundt med så meget svært helt alene. 

Når det er sagt, så kan jeg godt forstå at du føler dig splittet og forvirret over de følelser du har. Du skriver at du både føler dig okay med dit udseende, men samtidig at du virkelig ikke føler dig tilpas i det. Du skriver også at du egentlig føler dig tilpas med at andre selv vælger hvad de vil kalde dig, men samtidig så kan du bedre identificere dig med det maskuline, og du har også valgt et maskulint navn. Så på den ene side virker du meget afklaret med din situation, og på den anden side går du rundt med en følelse af frustration og magtesløshed. Det er en meget svær splittelse at gå rundt med gennem længere tid, og derfor er det nemt at forstå at du er begyndt at få tanker om at skade dig selv (lave om på dit ansigt) eller tage dit eget liv. Man kan næste sige at dit sind nu forsøger at finde en "løsning" på din splittelse, for at komme væk fra smerten og det svære. Men selvskade og/eller selvmord er desværre ikke en sund løsning. Dels fordi det er meget alvorligt og kan være farligt for dit helbred, men også fordi det enten er midlertidigt (selvskaden) eller fuldstændig permanent (selvmord). Så det er ikke en holdbar løsning, som kan give dig mere glæde eller trivsel. 

Nu sidder du måske og tænker, at det er rigtig svært at finde sådan en løsning. Altså en løsning, som både kan give mere glæde og trivsel i dit liv. Og ja, jeg skal være helt ærlig og sige at det vil kræve en indsats fra din side, og måske vil den indsats være svær. Men jeg kan love dig at det, om 1, 2 eller 5 år, vil være en meget bedre løsning end selvskade eller selvmord, og jeg kan love dig at det er muligt for dig at få et liv, som du holder af, og hvor du føler at du kan være dig selv. 

Det første skridt du skal tage, er at tage en snak med de mennesker du har omkring dig. Fortæl din mor om hvordan du har det. Jeg kan godt forstå at du er bange for at du vil skuffe hende, og måske bliver hun også ked af det - i starten. Men hun ønsker jo at du har et godt liv og at du er glad. Så i sidste ende betyder det at du skal gøre det, der gør dig glad - og ikke dét der gør hende glad. Fortæl hende om dine tanker, og få hende til at tage dig med til lægen. Lægen kan så henvise dig til den nærmeste sexologiske klinik, der typisk tager imod henvendelser omkring kønsidentitet. Der findes også Center for Kønsidentitet i Aalborg, hvor man kan gå en god snak om hvad man kan gøre ift. at ændre på dit udseende med lægens hjælp. Det kan f.eks. være med hormonbehandling. Det er vigtigt at du taler med din mor (eller begge forældre) om det her, fordi de er en vigtig støtte i hele processen, og de skal desuden være med ved lægen, når det handler om noget så vigtigt. 

Det næste skridt du skal tage, er at kontakte LGBT+. Det kan f.eks. være ved at tage hen til deres fristed for unge under 18, som hedder AURA. Her kan du komme uden at dine forældre behøver at vide noget. Her kan du finde andre som også er i tvivl om deres kønsidentitet eller som har spørgsmål angående deres seksualitet. Det er et sted hvor du kan finde ligesindede, som helt sikker også kender til den splittelse som du beskriver. Du kan læse mere om AURA her.

Derudover så vil jeg også anbefale dig at tilmelde dig Seksualisterne på Gruppechat.dk. Det er en gruppe unge fra Roskilde, som griber fat i forskellige emner i forbindelse med f.eks. seksualitet og kønsidentitet, og så kan alle andre unge fra hele landet deltage i gruppechatten om emnet. Det er gratis at være med, og du kan være anonym. Gruppechatten er på pause lige nu, men den starter igen snart. Du finder gruppen her. 

I titlen spørger du: Er jeg trans?

Der er ikke noget hurtigt eller nemt svar på det spørgsmål, men her i de senere år, er man begyndt at tale mere om kønsinkongruens fremfor transkønnethed. Inkongruens handler om at noget ikke stemmer eller føles helt rigtigt. I forhold til køn, så handler det om at man ikke føler at ens køn stemmer helt overens med den følelse man har indeni. For nogen kan det føles meget tydeligt og voldsomt, mens det for andre kan være en fornemmelse af at noget er forkert. Uanset hvad, så er det en følelse man er nødt til at forholde sig til, så det ikke udvikler sig til en masse svære følelser, ligesom dem du beskriver i dit brev. 

Du er startet nu. Du har taget et skridt ved at skrive ind til os. Det er virkelig godt gået, og det viser at du er klar til at forholde dig til de ting der sker inden i dig. Jeg tror på dig og på at du godt kan klare det her, selvom det måske bliver en svær rejse. Jeg håber du vil bruge mine råd, og du er altid velkommen til at skrive igen. Du kan også skrive til os på vores SMS. Du kan se mere om SMS her: https://cyberhus.dk/sms

Mange kærlige hilsner,

Camilla