Bryster

brevkassespørgsmål

Bryster

brevkassespørgsmål af
Naja
22 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej. Min menstruation er reglmæssigt. den er gået 3 dage over tid. Jeg syntes mine bryster er blevet tungere og blødere. Mine brystvorter bliver både bløde og stive. De er også meget ømme.Jeg har taget en graviditettest og der er en skyggestreg. hvad kan det være? 

Svar: 

Hej Naja

Nu skriver du ikke så meget om sandsynligheden for at du kan være blevet gravid...altså om du har haft sex, men umiddelbart siger testen at der er god sandsynlighed for at du er gravid. 

En skyggestreg kan forekomme, hvis du tager testen meget tidligt i din graviditet, men kan faktisk også forekomme hvis du har drukket så meget væske, op til at du tager testen. I begge tilfælde kan det nemlig betyde at dit niveau af hcg i urinen, som er det testen måler på, for at bestemme om du er gravid bliver meget lavt. 

Jeg vil opfordre dig til at tage endnu en test når der er gået nogle dage, for at se om resultatet ændrer sig. Hvis du bliver ved med at opleve en skyggestreg, og at testen ikke tydeligt viser negativ eller positiv, og at din menstruation fortsat udebliver, synes jeg du skal kontakte din læge, og blive testet der. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program