En form for blackout?

brevkassespørgsmål

En form for blackout?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

Nogengange, når jeg er i bestemte situationer, kan jeg godt huske det, når jeg er i momentet, men kort tid efter, kan jeg kun huske små bider. Det er ikke bare fordi jeg har dårlig hukommelse, for alt andet husker jeg fint, men fx hvis jeg fremlægger kan jeg stå deroppe og være i min zone, og når jeg så sætter mig ned på min plads igen, kan jeg stortset ikke huske noget af det, jeg lige har gjort eller sagt. Jeg ved bare jeg har fremlagt. Det samme sker, når jeg er sammen med min kæreste, og det er virkelig ubehageligt. :( Nogen forslag til, hvad det kunne være?

Svar: 

Kære dig, 

Tak for dit spørgsmål. Der kan være forskellige årsager til at  man får påvirket sin hukommelse. Når du kun kan huske tilbage på din fremlæggelse i små brudstykker, så er det fuldstændig normalt. Det skyldes, at du under fremlæggelsen befinder dig i en  presset situationen, hvor du gerne vil præstere ekstra godt. Det får din krop til at producere ekstra adrenalin, som booster din energi og forbedrer din koncentrationsevne. Samtidig med at adrenalinen hjælper dig med at være ekstra koncentreret under fremlæggelsen, så påvirker det også din hjernes evne til at huske præcis hvad der sker samtidig, og det er derfor at du kun kan huske små bidder bagefter. 

Man kan også få påvirket sin hukommelse i perioder hvor man er meget stresset, ellers hvis man ikke får sovet ordentligt. 

Jeg håber, at mit svar hjælper dig lidt. Hvis du går og er bekumret, så synes jeg at du skal tage forbi din læge og tage en snak.

Hilsen

Trine, læge 

TrineGs billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program