Jeg har knust hans hjerte

brevkassespørgsmål

Jeg har knust hans hjerte

Hejsa Jeg står lige nu i en meget hård situation og har svært ved at se op og ned på det hele. For cirka 4 måneder siden blev jeg kærester med en sød dreng fra mine klasse, efter vi havde snakket sammen og sovet sammen næsten hver weekend i flere måneder. Det er mit første forhold og jeg vidste derfor ikke præcist hvor meget eller hvor lidt man skulle føle for en person, for at det var nok til at være kærester og udover det tænkte jeg også at det var forskelligt fra person til person I de 4 måneder lærte jeg aldrig helt at slappe af i forholdet og jeg følte at det tog rigtig meget energi fra mig. Jeg havde lyst til at ses med ham og han betød virkelig noget for mig, men på en eller anden måde føltes det aldrig 100% rigtigt. Udover det er jeg en meget sensitiv person med nogle psykiske udfordringer, så jeg har også tænkt meget på om det bare var mig der overtænkte det og lige skulle vende mig til det hele. Nu cirka 4 måneder efter har jeg været nød til at gå fra min kæreste/holde pause, da det simpelhent blev for meget. Det fyldte hele mit hovede, jeg havde ingen energi og jeg tænkte meget over om det her var rigtigt for mig. Når jeg ikke var sammen med ham havde jeg svært ved bare at være mig, ligesom jeg plejede. Dog så jeg også stadig mange gode ting i det. Jeg tænkte det ville være godt for mig at få det overstået og komme videre, eller i hvert fald lige får noget ro til at finde ud af om det her nu var det rigtige. Men imens og efter vi tog snakken er det nærmest kun blevet værre. Det var simpelhent SÅ hård en samtale og selvom jeg vidste det var det rigtige føltes det alligvel forkert og jeg kunne lige pludselig se alt hvad jeg også selv ville miste, dog stadig med en stor knude i maven. Som sagt betyder han meget for mig og han er den eneste der nogensinde har lagt så meget mærke til mig, accepteret mig så meget, bekymret sig så meget om mig og generelt bare har elsket mig så højt. Derfor gør det simpelhent så hjerteskærende ondt at se ham blive så ked af det, hvilket han naturligvis er blevet efter jeg har slået op :-( Det gør simpelhent så sindsygt ondt på mig at han bliver ked af det. Det er helt Fortsåligt at han bliver det, men jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på at han sidder derhjemme og er ked af det. Det er virkelig smertefuldt Nu har jeg så svært ved at finde ud af hvad der er det rigtige, for på den ene side ved jeg at beslutningen kom til mig fordi jeg virkelig havde brug for det, men samtidig går jeg også bare og føler at jeg gerne vil tilbage i det og om det bare var fordi at jeg havde brug for at forholdet var på en anden måde. Det er meget frusterende oven i at jeg selv er så knust over at se ham være så ked af det. Han er virkelig et godt menneske og han fortjener af alle virkelig virkelig ikke det her. Jeg troede virkelig ikke det ville være så hårdt at slå op med ham, men jeg kan slet ikke finde hovede og hale i noget og jeg bliver så knust over at se ham være ved at græde hver dag ovre i skolen. Somsagt betyder han stadig meget for mig, jeg føler mig tryg ved ham og jeg har nogle følelser for ham. Jeg ved ikke om det hele bare blev for meget, da vi nemlig går i samme klasse og er i samme vennegruppe, så at jeg måske bare har brug for en pause? Og noget tid til mig selv? Eller om jeg bare ikke føler nok til at vi skal være kærester? Jeg ved ikke hvad jeg forventer med det her jeg har skrevet, evt havde jeg bare brug for at få det ud, da jeg ikke rigtig har snakket med nogen om det. Ellers har jeg bare brug for at det bliver set fra andre øjne Beklager den meget meget lange besked Håber at høre fra jer Mvh Anonym

Svar:

Kære du

Tak, fordi du havde mod på at dele dine hjertesorger med mig. Jeg synes, det er rigtigt modigt af dig, at du tør være sårbar og fortælle om, hvordan du har det. Nogle gange kan det være rart bare at fortælle og få luft for sine følelser. At få sat ord på sine følelser kan også være med til at gøre dem mere håndgribelige for en. Jeg håber, at du her i brevkassen har fundet et pusterum for de svære følelser, du går med lige nu.

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at se op og ned på det hele. Som jeg forstår dit brevkassespørgsmål, så er der to ting på spil. Det ene er, at du er meget i tvivl omkring din beslutning om at slå op med din ekskæreste. Og den anden er, at du har det svært med, at du har såret din ekskæreste, som du stadig holder af. Jeg vil i det følgende gerne dele mine tanker med dig om begge dele. Jeg håber, at det kan være med til at give dig nye perspektiver på din situation.

Først og fremmest lyder det til, at du er meget i tvivl om din beslutning om at slå op med din ekskæreste. Jeg vil gerne starte med at fortælle, at det er helt normalt at tvivle engang imellem. Man kan tvivle på mange ting - for eksempel sit forhold, sin uddannelse, sit arbejde eller sig selv. Det er faktisk rigtigt sundt at tvivle en gang imellem, fordi det tvinger en til at stoppe og sætte spørgsmålstegn ved, om man er i det forhold eller det sted i livet, man gerne vil være. Når det så er sagt, så skal tvivlen ikke være konstant gennem længere tid. Når man er i et forhold, skal det ikke være sådan, at man hele tiden vejer hinandens fordele og ulemper, fordi man er i tvivl. Det er ikke fair overfor en selv, men det er heller ikke fair overfor ens partner.

Det lyder for mig som om, at du egentlig selv er overbevist om, at du har taget den rigtige beslutning for dig. Men du skriver også, at du er i tvivl om, hvorvidt du slog op, fordi du ville have forholdet til at være på en anden måde, fordi du havde brug for en pause eller tid til dig selv. Jeg kommer til at tænke på, om du måske ville have taget den snak med ham i stedet for at slå op, hvis det var tilfældet?

Det er heller ikke altid, at man kan finde frem til nogen gode argumenter for, hvorfor man ikke skal være sammen længere. Men omvendt er det heller ikke sikkert, at der er nogen gode argumenter for, hvorfor man netop skal blive sammen. Nogle gange er det blot en mavefornemmelse eller ens intuition. Du skriver, at jeres forhold aldrig føltes 100 % rigtigt for dig, og måske er det der, din tvivl kommer fra? Det kan nemlig godt have været et rart forhold, og han kan sagtens være en skøn fyr, selvom det ikke føltes 100 % rigtigt for dig. Det er ikke fordi, der er noget galt med hverken dig eller ham - men måske skal det bare ikke være jer to sammen?

Du skriver også, at det gør meget ondt på dig at se at din ekskæreste ked af det over jeres brud. Det kan jeg godt forstå. Det er ikke rart at gøre andre, som man holder af, kede af det. I den situation kan man nemt komme til at føle sig skyldig. Skyldig over at have såret nogen, skyldig over ikke at have været tilstrækkelig eller skyldig over, at man ikke kunne få det til at fungere eller ikke havde nok følelser. Men det nytter ikke noget. Skylden kan ikke få jeres brud til at føles mindre hårdt for hverken dig eller din ekskæreste. At blive såret er en uundgåelig del af livet. Især når man indgår i et forhold, fordi risikoen for at gå fra hinanden altid vil være der. Det kan slå en ud, når det sker, men med tiden kommer man på benene igen. Jeg tror, at du bliver nødt til at stole på, at din ekskæreste godt kan håndtere det på egen hånd, selvom han er ked af det lige nu. Jeg vil også gerne tilføje, at det ikke er dit ansvar at sørge for, at alle omkring dig er glade - særligt ikke, hvis det sker på bekostning af din egen glæde. Nogle gange er det nødvendigt at sætte sig selv først, selvom man kan komme til at såre andre ved det.

Til sidst vil jeg gerne råde dig til at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det kan være en forælder, en veninde eller en lærer, du er tryg ved. Du er også meget velkommen til at skrive til vores SMS-rådgivning på 25 80 60 60, hvis du har lyst og brug for det.

Jeg håber på alt det bedste for dig og sender god energi i din retning.

De bedste hilsner
Marie