Hej anonym.
Det er en svær situation du sidder i, og det tror jeg de fleste er enige i. Men så er det godt du prøver at skrive herinde.
Jeg vil mene at du nok burde åbne op til nogen først. Du siger du ikke rigtig har nogen voksne at snakke med så første step ville nok være at finde en at snakke med. En lærer er altid god og de er mere vant til det end du tror, så du vil ikke være til besvær.
At stoppe med at selvskade kan være svært. Det er lidt ligesom at prøve på at stoppe med at ryge. Man kan ikke altid bare stoppe med det samme men derimod er det nemmere at gøre det mindre og mindre. Noget jeg har fundet der hjalp mig var for eksempel at kaste koldt vand i ansigtet eller have en elastik rund om håndleddet, som man kan svirpe mod huden som ikke er skadeligt men måske kan gøre lidt ondt i længden.
Og så er det hele den del med din mor som besværliggøre det lidt mere. Men du er nødt til at sige det på et tidspunkt. Du behøver ikke at snakke med hende som den første men det er vigtigt hun ved det for at du kan få hjælp siden du er under 18. Måske enten sige det til hende på et passende tidspunkt eller lave et brev. Hvad end du føler fungere bedst for dig. Måske kan det være hårdt for hende og det ville jo være mærkeligt hvis hun ikke blev rørt af det. Men hun er jo din mor og det er en del af hendes “pligt” som forældre at være der for dig. Det er jo også bedre end at du forsvinder helt hen i alle mulige ubehagelige følelser. Det ville jo gøre din mor nok mere berørt.
Din far siger du bare kan løbe det væk og det passer jo selvfølgelig ikke men det er måske en ide at have noget der kan distrahere dig
Håber mit svar kunne hjælpe dig bare en lille smule. Held og lykke