Kære du

Tak for dit brev. Det lyder som om det er en hård periode du har været igennem. Hvor er jeg glad for at høre at du er ved at komme ovenpå igen nu og at du har det bedre. Det er ganske forståeligt at du føler et behov for at være glad og have det sjovt. Når man har haft det svært gennem lang tid, kan det være en kæmpe lettelse, når man får det bedre og igen kan se alle de positive ting i livet. Så er det helt naturligt at man har lyst til at grine, fjolle og være positiv .

Det lyder til, at dine venner, som du har mødt mens din depression stod på, ikke er helt det samme sted i deres "helbredelsesproces" som du er i din. Når man har haft en depression, eller en hvilken som helst anden lidelse, så tænker jeg der er en balancegang, som man hele tiden skal balancere. På den ene side skal man ikke forcere tingene og gå for hurtigt frem, men på den anden side skal man heller ikke "holde fast" i sine problemer og udfordringer. Nogle gange kan det nemlig godt ske, at folk kommer til at sidde lidt fast i de problemer og de tankemønstre de har haft, mens de har haft - eksempelvis - en depression. Måske fordi det er det som føles trygt, fordi man har været vant til gennem lang tid, at det er sådan tingene er. Det er ikke sikkert det er sådan det hænger sammen for dine 2 venner, men ikke desto mindre virker det til, at de, som jeg skrev før, ikke er helt lige så langt som dig, i forhold til at komme over depressionen. Jeg kan godt forstå at det går dig på, at de taler så meget om deres problemer og om hvor svært de har det, når det ikke længere er noget du kan relatere til, på samme måde. Det er også helt forståeligt at du føler at det er svært at rumme og i bund og grund synes jeg heller ikke at det er din opgave at rumme deres problemer. Jeg synes det er vigtigt at du passer på dig selv. Jeg synes du gør det rigtig godt allerede, ved at du mærker efter i dig selv og erkender at du ikke kan rumme deres problemer lige nu og mest af alt bare har lyst til at have fokus på det positive og være glad. Selvom det måske kan være svært, så synes jeg det er vigtigt at du mærker efter, om de her 2 venskaber gør noget godt for dig og om de føles rare at være i. Jeg forstår godt at du gerne vil være der for dem - det vidner om at du er en god ven. Men det er også vigtigt at du kan rumme det og det ikke bare er venskaber du har, fordi du føler det er din pligt. Hvis du har mod på det, så kan du eventuelt prøve at tale med dem om det. Måske har de slet ikke selv tænkt over at de taler meget om deres problemer eller måske er de slet ikke klar over at det går dig på. Så, hvis det er nogle venskaber du gerne vil holde fast i, så tænker jeg det er en god idé, at prøve at tale med dem om det. Hvis de giver udtryk for at de godt kan se det fra din side og gerne vil prøve at ændre på det, så kunne det måske være en idé at I kunne lave en eller anden sjov aktivitet, noget som I alle kan se en mening i og har lyst til. Nogle gange kan det godt gøre en forskel for et venskab, at man får nye oplevelser sammen og laver en eller anden aktivitet, i stedet for bare at sidde og snakke sammen. Hvis du gør op med dig selv, at det er nogle venskaber som du har svært ved at være i lige nu, så er det også helt okay. Det er helt okay hvis du vælger at holde en pause fra venskaberne eller holder dem lidt på afstand i en periode. Det er helt og aldeles noget du skal mærke efter i dig selv og gøre op med dig selv.

Du skriver også at du har mistet en del af din vennekreds, mens du har haft depressionen. Nu ved jeg ikke hvad der er grunden til at I ikke længere har kontakt, men måske kunne det være en mulighed at prøve at kontakte nogle af dine tidligere venner og høre dem, om de har lyst til at mødes igen? Måske ville nogle af dine tidligere venner kunne være med til at opfylde noget af dit behov for at grine og have det sjovt.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Freja