Kære du,

Tak for dit brev. Det er svær situation, du står i, hvor dine følelser kommer i klemme, og jeg kan godt forstå, at det er forvirrende og hårdt, og at du ikke helt ved, hvad du skal gøre. Jeg håber, at mit svar kan give dig nogle nye perspektiver og input.

Når jeg læser dit brev er det tydeligt, at du er rigtig glad for din bedste ven, men at det er blevet kompliceret, fordi du har fået mere end venskabelige følelser for ham, som desværre ikke er gengældte. Det må være så hårdt og forvivlende, når nu du føler, at han er den helt rette, hvor det siger klik. Det lyder til, at du har gået med de her følelser i noget tid eller i hvert fald lang tid nok til, at de ikke fylder dine tanker hele tiden, og at du ikke bliver meget ked af det over det. Det er måske første skridt på vejen til at finde troen på, at I fortsat kan være venner, og at du kan komme videre herfra uden at det koster jeres tætte og gode venskab.

Ud fra det du skriver, tænker jeg, at du får så meget ud af jeres relation, at det både vil være sårbart og rigtig ærgerligt at smide det hele på gulvet. Og du spørger også efter, hvordan du kan komme videre og fortsat ses med ham, så det tror jeg heller ikke, at du er interesseret i. Du skriver, at det er lidt hårdt nogle gange, at han ikke har de samme følelser som dig, og at han ikke vil noget mere. Men du skriver også rigtig meget om, hvor glad hans selskab gør dig, og hvor sjovt I har det sammen. Det får mig til at tænke på, om du har mærket efter, sådan helt inde, hvad der fylder mest? Om du kan være i jeres relation uden at blive såret hele tiden? Og om du tror på, at I kan være "kun" venner, og om det virkelig er nok for dig? Det er nogle spørgsmål, som du kan prøve at tænke over. Uanset hvor dejligt og skønt jeres venskab er, så skal det være en relation, som du kan holde til at være i. Relationer hvor vi hele tiden bliver skuffede, gør os selv mindre og lægger låg på, eller hvor vi higer efter noget, som vi ikke får, gør ikke gavn, selvom det måske kan være svært at se lige i øjeblikket. Det kan de spørgsmål jeg skrev hjælpe dig med at afklare. Det lyder til, at det I har sammen er meget betydningsfuldt for dig, og at det hjælper dig, når du har det svært. Det er også værd at overveje om det er grunden til at du bliver? Fordi han er en hjælp, når du har det svært, og fordi du ikke føler, at der er så mange andre, du klikker med. Det skal ikke blive til grunden til, at du fortsat prøver at være venner, selvom du ønsker noget mere, for det er ikke sundt for dig.

Når det så er sagt, så vil jeg opmuntre dig med, at jeg tror på, at du kan komme på den anden side af de her følelser. På en måde er du måske allerede lidt i gang med at prøve at finde en form, hvor du kan elske ham (man kan sagtens elske sine venner), men alligevel også passe på dig selv og være realistisk omkring jeres relation og fremtid? Du skriver, at du ved han ser dig som en virkelig god ven, og han har også lyst til stadig at være rigtig tætte venner, selvom du har delt, hvordan du har det. Samtidig har han også sat en grænse og sagt, at I ikke skal have sex. Han er meget klar omkring, hvor han står, og det tænker jeg også er en hjælp for dig lige nu. Du skriver, at det bedste nok vil være at tage lidt afstand, men det er jeg ikke sikker på, at det vil være lige nu, hvor du også oplever en følelse af ensomhed. Det tænker jeg bliver et stort krav at stille til dig selv, og det kan ende med at du føler, at du ikke lykkes, fordi det er svært at lægge ham lidt på is. Lige nu er det vigtigste at holde fast i det positive, og det som gør dig glad og som kan give dig styrke til at gøre noget ved de ting, som du gerne vil ændre, såsom ensomheden og de her følelser du har for din bedste ven.

En måde at komme videre på er ved at søge efter en romantik andre steder. I første omgang handler det om at løfte blikket, og se om du kan få øje på andre interessante fyre, som du tænker, at du har lyst til at finde ud af om du klikker med. Måske skal du prøve at tage på nogle dates? Dér hvor ens fokus ligger, er også det man er mest opmærksom på i sine omgivelser, så hvis du kan begynde at lede efter kvaliteter i andre som du finder tiltrækkende, så kan du opleve at dit fokus skifter fra din bedste ven, og at dine følelser for ham fylder mindre med tiden.

Du fortæller i dit brev, at du føler dig virkelig ensom. Mange oplever ensomhed i perioder af deres liv, og ensomhed er en svær og tung følelse. Jeg ved ikke, om du kender til Ventilen? Det er et sted, hvor unge som oplever ensomhed kan mødes og lave forskellige aktiviteter samtidig med, at man bygger et nyt netværk. At alle kender til følelsen af ensomhed, og at man alle er i samme båd kan gøre det lettere at åbne op og skabe nye kontakter. Der findes også rigtig mange lokale initiativer, som du kan prøve at søge dig frem til. Det tænker jeg kunne være et sted at starte, især når du skriver, at du ikke rigtig klikker med de venner, du har omkring dig. Det kan også være, at du kan starte til en ny hobby eller få et frivilligt arbejde for at møde nogle nye mennesker. Det er ikke sikkert, at du har overskud til at starte noget nyt lige nu, og det er også helt okay, men så kan det være en god start at dele med dem tæt på dig, hvordan du har det, så du ikke skal gå med den her følelse alene. Det er virkelig sejt, at du åbner op omkring det her, og du skal vide, at selvom ensomhed kan føles som en altoverskyggende følelse, så kan man få det bedre, og du rækker ud og spørger om hjælp.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt held og lykke herfra.

Kram fra

Ulrikke