Er der noget galt med min penis?

brevkassespørgsmål

Er der noget galt med min penis?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 12 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 16 år. Jeg vil gerne vide om der er noget galt med min penis eller hvad det er? Jeg er meget sent i puberteten. Jeg har fået en del krops behåring, men jeg føler ikke min penis vokser overhovedet. Jeg ved derfor ikke om det kommer eller om den bliver som den er. Jeg er gået en del senere i puberteten end de andre drenge fra min klasse. Jeg eller min penis producere sæd, men kan den stadig godt mangle at vokse? Jeg har lige et sidste spørgsmål. Kan jeg godt have sex selvom min penis ikke er færdig udviklet, hvis jeg er begyndt st producere sæd?

Svar: 

Hey du 

Jeg tror næsten alle drenge er bekymrede for om deres pik er god nok, så du er bestemt ikke alene med den her bekymring. 

Til dit første spørgsmål. Kan din penis nå at vokse mere? Ja, det kan den helt sikkert. Du er først færdig udviklet når du rammer 20'erne så der kan nå at ske meget endnu. Og hvis du er kommet sent i puberteten, kan det sagtens være at du vil udvikle dig en del i de kommende år. 

Dit andet spørgsmål, der handler om, hvorvidt du kan have sex, selvom din penis ikke er vokset så meget. Svaret er igen ja, det kan du helt sikkert. I princippet kan man også have sex, selvom man ikke producerer sæd endnu, men når din krop nu kan producere sæd, så er det også et tegn på at din krop er klar til sex. Om man så også føler sig mentalt klar, og om man har lyst er jo så ikke nødvendigvis det samme. 

Du skriver slet ikke noget om hvor stor din penis egentlig er. En almindelig størrelse på en voksen mand er mellem 10-18 cm. Måske er din penis allerede indenfor det område, og så er den måske helt normal, selvom du tænker den er lille. Du vil i hvert fald ikke være den eneste der synes de har en lille penis, selvom det slet ikke er tilfældet. 

Hvis din penis ikke er 10-18 cm, så kan der som sagt nå at ske en masse endnu. 

Mange hilsner Lasse 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program