Kære du

Det lyder ikke rart, at gå og have det sådan. Jeg kan godt forstå at det går dig på og det er rigtig godt at du skriver ind - for det er naturligvis vigtigt, at du får noget at spise, da vi alle har brug for næring fra maden, for at have energi og for at kroppen kan fungere optimalt.

Det er svært for mig, at give et klart svar på, hvorfor du får det dårligt når du spiser, men jeg kan give mit bud på, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev.

Jeg tænker der kan være flere forskellige årsager til, at du får det dårligt når du spiser og at du føler at maden er klam. Du skriver ikke i dit brev, om du får det fysisk dårligt (kvalme, ondt i maven eller lignende) når du spiser, eller om det mere er en følelse af, at maden er klam, som du får, når du spiser. Ofte kan det også hænge sammen. Hvis du får det fysisk dårligt når du spiser, kan der nogle gange også være en fysisk forklaring på det. Der er flere forskellige ting som kan gøre, at man eksempelvis får kvalme, ved tanken om mad. Hvis det er sådan du har det og det er noget der fortsætter, kunne det måske være en god idé at tale med din læge om det.

I nogle tilfælde kan der også være en psykisk forklaring på, at man får det dårligt, ved tanken om mad. Hvis der er et eller andet som fylder meget i dit liv eller dine tanker for tiden, kan det godt have en indflydelse. Du kan prøve at tænke på, om der er noget bestemt i dit liv lige nu, som bekymrer dig eller får dig til at føle dig bange eller lignende. Man siger nogle gange, at vores tarme er som en slags anden eller tredje hjerne samt at følelserne sidder i maven. Det betyder, at vores følelser godt kan have en indflydelse på vores lyst til mad. Hvis man er i en periode, hvor der er noget der er svært og man er bekymret og/eller bange, kan det godt gøre, at man får ondt i maven, kvalme eller bare ikke har appetit. 

Hvis du kan komme i tanke om noget bestemt, som fylder lige nu og som kan være årsagen til, at du får det dårligt når du spiser, kan du overveje om der kan være nogle som du kan tale med om det. Det kunne måske være en forælder eller en god ven/veninde? Hvis det fortsætter synes jeg, som tidligere nævnt, også det ville være en god idé at tage et smut forbi din læge. Din læge vil kunne snakke med dig om det og undersøge nærmere, hvad der kan være årsagen. Sidst, men ikke mindst, synes jeg også det er vigtigt at finde ud af, om du kan være på vej ind i en spiseforstyrrelse, da det i så fald også er vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. 

Jeg krydser fingre for, at du finder ud af, hvad der er årsagen og at det snart går væk.

Mange tanker

Freja