Min dillermand
Min dillermand
Min pik er 5 cm. Og bliver drillet med det i skolen de siger at den er lille men er det en normal størrelse
Hej Hjalte
Tak for dit spørgsmål her i brevkassen :)
Når drenge kommer i puberteten, begynder deres penis at vokse i længde og tykkelse. Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt penis vokser i pubertetsalderen. Det er naturligt at sammenligne sig med andre og kigge på, hvordan andres penis ser ud i forhold til ens egen. Og jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er sjovt at blive drillet med at have en lille penis.
I virkeligheden har størrelsen ikke særlig stor betydning i forhold til sex, så det handler mere om at arbejde med det selvbillede, som man kan have, i forhold til dele af kroppen, som man er ked af.
En penis i gennemsnit er 9,16 cm lang i slap tilstand, men en slap penis kan variere meget i størrelse. Nogle har en meget lille slap penis, der vokser meget når den bliver stiv, og andre har en kæmpe slap penis, der så slet ikke bliver større, når den bliver stiv. Begge dele er lige almindeligt.
Det er også svært at sige om din nuværende størrelse, er sådan det ender. Penis fortsætter med at vokse indtil de sene teenageår eller start 20´erne, hvor puberteten stopper. Så selvom du måske har en lidt mindre penis lige nu, så kan der ske meget endnu.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
De bedste hilsner
Matilde