Hej Luna 

Tak for dit spørgsmål i brevkassen 

Det du beskriver lyder ikke særlig rart, så forhåbentlig kan du bruge mit svar til noget.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at jeg ikke nødvendigvis tror, at der er noget galt med dig. 

Det kræver øvelse at lære, at gennemskue og afkode hvilke personer, som man kan fortælle hvad til. Samtidig handler det om, at kunne aflæse folks ansigstmimik når du snakker med dem, sådan du kan få en fornemmelse af, hvad de tænker om det, som du snakker med dem om/fortæller dem. Dette er en svær øvelse som kræver tålmodighed og tid, men jeg er sikker på, at du nok skal kunne lære det hen af vejen. 

Et godt råd kunne være, at du engang imellem holder en pause når du snakker med folk. Se om du kan fornemme og afkode hvad de syntes om det som du er igang med at fortælle dem, eksempelvis ved at kigge på deres ansigtsudtryk. Ofte bruger folk nemlig deres ansigtsmimik enten bevdst eller ubevidst til, at udtrykkke sig iforhold til det, som man snakke med dem om. For eksempel hvis den du snakker med rynker øjenbrynene og laver en sammentrækning i ansigtet, så kan det være et tegn på, at vedkommen ikke bryder sig om det, som I snakker om. 

Hvis du i en situation slet ikke kan afkode den person som du snakker med, så tænker jeg gerne at du må spørger vedkommende, hvad de syntes om det du fortæller dem.  

På den måde kan du måske få en lille indikation af, hvad de tænker om det, som du er igang med at fortælle dem.

Men det er en meget svær øvelse, som de fleste skal øve sig på det meste af livet.

Jeg håber det giver mening for dig, ellers er du meget velkommen til, at skrive i brevkassen igen. 

Mange hilsner 

Sara