Gaver fra fyr fra nettet

brevkassespørgsmål

Gaver fra fyr fra nettet

Kære brevkasse

Jeg er en pige på 19 år, som står i lidt af et dilemma i forhold til en fyr på 27, som jeg har mødt online for lidt over et halvt år siden. Fyren kommer fra USA, hvor han også bor, og han kommer tilsyneladende fra en ret velhavende familie. Jeg synes vi har en meget god kemi, men jeg føler mig ikke forelsket og desværre heller ikke særlig tiltrukket af ham, så jeg holder det indtil videre på et venneplan, hvilket jeg også har gjort klart over for ham. Vi har snakket om at mødes på et tidspunkt, men jeg er lidt nervøs for, hvad han forventer af mig, selvom han siger, han ikke forventer noget.

Han bor på trods af sin alder stadig hos sine forældre, hvor jeg her i Danmark bor for mig selv og har et meget stramt budget på SU og en familie som ikke har mulighed for at støtte mig, men jeg klare mig lige.

Jeg fyldte 19 for 3 måneder siden. Et par uger før min fødselsdag, udvekslede vi vores adresser med hinanden, så vi kunne tjekke hinandens boligområde ud på Google Maps. Jeg havde slet ikke tænkt over, at han ville give mig en fødselsdagsgave, men der kom en stor overraskelse et par dage inden min fødselsdag. En meget stor og tung pakke blev leveret til mig fra USA. I pakken var der en hel masse gaver. Tøj, nattøj, lamper, chokolade, smykker og en masse andre småting. Der stod på pakken, at prisen bare for forsendelsen havde kostet over 200 dollars, og derudover var der en masse indhold af værdi. Jeg blev først og fremmest positivt overrasket og meget glad for mine gaver. Jeg tænkte ikke så meget over pengene i starten. Men ugerne derefter blev han så ved med at nævne ting, han også gerne ville give mig, og her blev jeg lidt for overvældet over tanken og fik en underlig følelse af dårlig samvittighed over at han vil bruge så mange penge på mig. Jeg kunne jo ikke give ham noget tilbage. Det sagde jeg også til ham, men han sagde, det er ligemeget, og han godt ved, jeg ikke har råd til at sende ham noget og at det er helt fint. Jeg blev alligevel ved med at sige, han ikke skulle sende mig mere. Men få uger senere fik jeg endnu en pakke fra USA leveret til døren. Denne gang var pakken endnu større og tungere og indeholdt endnu flere ting. Jeg tog en lang snak med ham om det og sagde at det var for meget og at jeg fik dårlig samvittighed over ikke at kunne gengælde noget og sagde igen at han skulle stoppe med at sende mig ting. Han tog det ikke særlig alvorligt og blev bare ved med at grine og sige, jeg bare skulle slappe af og at det ikke gjorde ham noget, for han kunne godt lide mig og han forventede ingenting retur osv. Så var der ro på i knap 2 måneder, hvor jeg i mellemtiden en dag, hvor jeg skulle skære rødkål mens vi snakkede i telefon, var kommet til at sige, at mine knive var sløve, og at jeg snart måtte en tur i IKEA. Men få dage senere (det er nu lidt over en uge siden) kom der endnu en pakke til mig, denne gang fra Tyskland, men det var også ham, som havde bestilt den til mig. Pakken indeholdte 2 sæt knive af mærkevarer, som jeg diskret googlede og fandt ud af også havde været meget dyre og aldrig noget jeg f.eks selv ville bruge så mange penge på. Vi havde den samme snak igen, men jeg føler ikke, han tager mig alvorligt, når jeg siger, det er for meget. Nu igen, så sent som i går, sagde han, at der er endnu en pakke på vej til mig. Jeg har ingen idé om hvad det er. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg er selvfølgelig taknemmelig over hans gaver, men jeg synes også det er mærkeligt og får dårlig samvittighed over at jeg ikke kan give noget igen.

Jeg spurgte ham i går, om hvordan han ville have det, hvis jeg droppede kontakten med ham, og han sagde at det er op til mig, men jeg har svært ved at tro på, at han ikke vil blive ked af det, nu hvor vi har snakket dagligt sammen i så lang tid...

Har i et råd til hvordan jeg kan takle det?

Mvh. Emilia

Svar:

Kære Emilia,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er lidt i vildrede over, hvad du lige skal gøre i den her situation. Det lyder jo rigtig dejligt med alle de her gaver, men også lidt svært, fordi der er en ubalance i jeres relation, som er svær at navigere i.

Jeg synes det er rigtig godt, at du har været åben og ærlig omkring dine intentioner, og at du ser jer som venner, men det lyder ikke rigtig til, at du tror på, at han har forstået det eller hørt det? Og de mange store gaver kunne godt tyde på, at han måske vil noget mere/andet end du vil. De kan også bare være et udtryk for, at han er glad for dig som ven, og det er den måde han viser det på, når nu I ikke kan ses som normale venner, der bor i det samme land. Jeg vil også lige indskyde, at du kun skal mødes med ham, hvis det en dag bliver aktuelt, hvis du virkelig selv har lyst, og det lyder til at du er noget bekymret ved det. Husk at du ikke skylder nogen noget, og selvom du på et tidspunkt måske har sagt ja, så har du altid ret til at sige nej.

Da jeg læste dit brev, kom jeg til at tænke på, om grunden til at du får dårlig samvittighed og har svært ved at modtage gaverne, er fordi du er bange for hvad de egentlig betyder - om der er nogle forventninger til dig og dine følelser i jeres relation, som du skal leve op til, men som du ikke har lyst til og ikke kan/vil gengælde?

Det er helt fair, at du ikke kan gengælde hans gavmildhed i form af dyre gaver, og jeg kan godt forstå, at du får dårlig samvittighed, fordi der pludselig bliver en stor forskel på det I giver, og det han giver er meget håndgribeligt/materielt og synligt. Jeg ved ikke, om du har prøvet at tænke på det på den her måde før, men måske kan du prøve at se det du giver som lige så værdifuldt for ham? Du giver noget i jeres samtaler, i din støtte som ven og i dit selskab. Og hvis han virkelig siger, at han ikke forventer gaver den anden vej, så må du prøve at stole på det, medmindre du kan mærke, at der er noget underliggende ved alle gaverne og hans venskab, som du ikke er interesseret i. I så fald er det måske på tide at overveje om I skal fortsætte med at have kontakt.

Du skriver, at du har spurgt ham, hvordan han ville have det, hvis I stoppede med at snakke. Det tænker jeg, at du måske har spurgt ham om for både at ”teste” ham lidt – måske få ham til at indrømme, at der er noget mere i det for ham, men måske også fordi det er noget, du har overvejet at gøre alvor af? Du skriver ikke så meget om, hvordan du ville have det med det, og om du ville blive ked af det, savne ham og den kontakt I har. Det vil måske være et godt sted at starte, og så beslutte noget ud fra det. Så prøv at tænk over, hvad han betyder for dig, og hvordan du ville have det med ikke at skulle snakke sammen mere. Og når du så har tænkt lidt over det, så vær undersøgende på, om du kan leve med at få alle de her store gaver, eller om det er et ultimatum for dig, at det stopper, for at I kan fortsætte med at være venner. Hvis du virkelig ikke vil have flere gaver – af den ene eller anden grund, så er du nødt til at gøre det helt klart for ham, og også fortælle ham konsekvensen, hvis der skulle dukke flere gaver op, og være klar til at stå ved det, du har sagt. Hvis du allerede nu kan mærke en voksende tvivl og uro i maven, så er det på tide at trække sig, også selvom han måske bliver ked af det. Du må være tro overfor det du mærker, og det ved kun du hvad er, men stol på dine fornemmelser og følelser.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og jeg ønsker dig alt det bedste herfra.

Knus fra

Ulrikke