Kære Anna 

Jeg kan virkelig godt forstå du er bekymret for din veninde, for det lyder som om hun har det rigtig svært. 

Det er rigtig svært at vurdere om hun overdriver. Jeg tænker sagtens at hendes forældre kan være nede på jorden, og super søde, samtidig med at familien kan være vildt presset over broderens udfordringer. 

Selvmordstanker og spiseforstyrrelser kan skyldes et hav af forskellige ting, og det er ofte kombinationen af mange ting der gør, at det der måske starter som stress, eller at man er ked af det, udvikler dig til noget meget mere alvorligt. 

Så måske er det ikke så vigtigt, om hun overdriver. Hendes adfærd bekymrer dig, og det er nok. 

At gå med så tung en viden, synes jeg er et urimeligt stort ansvar. Det bør du ikke gøre alene, og derfor synes jeg du skal overveje at snakke med dine forældre. De kan måske løfte lidt af den byrde du bærer ved at kende til hendes vanskeligheder. Endnu vigtigere, så kan de hjælpe med at vurdere, hvad du kan gøre. 

Jeg ved godt at du så kan risikere at dine forældre taler med din venindes forældre, eller på anden måde søger hjælp, og at du måske vil være bekymret for om din veninde så bliver vred. Men hvis du allerede har prøvet at hjælpe hende selv, og du stadig er bekymret, så er det tid til at du får hjælp. 

Det handler ikke om at gå bag ryggen på din veninde. Det handler om, at du vil hende det bedste, og at du er bekymret for at hun ikke selv er i stand til at bede om hjælp.

Måske kan hun slet ikke se at hun har brug for hjælp lige nu. Sådan er det desværre ofte. At man kan være så langt nede i et hul, at man slet ikke kan se, hvor meget man har brug for hjælp. 

Din veninde er heldig at have så god en ven, som dig. Du bekymrer dig, og du handler, når du ser at hun har det svært. Mere kan man ikke ønske sig af en veninde. 

Jeg synes også det lyder til at din veninde har brug for hjælp. Det er svært at sige hvilken slags hjælp, men piller, alkohol, mange timer uden mad og tanker om selvmord er ikke en god kombination, og jeg tænker det er vigtigt at du får løftet ansvaret for den her bekymring af dine skuldre, for det er ikke rimeligt at du bærer den alene. Jeg håber dine forældre vil kunne løfte lidt af bekymringen fra dig, og at I sammen kan finde en god måde at hjælpe din veninde. 

Mange hilsner Tanja