Hej Ida

Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det er lidt pinligt at snakke med dine forældre om puberteten. Jeg tror faktisk, at langt de fleste på din alder synes, at det er lidt pinligt eller akavet at snakke med sine forældre om sådan nogle ting.

Jeg kan også godt forstå, at du gerne vil kunne snakke med dem om det, da det lyder til at gå dig ret meget på. Jeg vil rigtigt gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få talt med dine forældre om det. Derfor har jeg fundet på nogle forslag til det her nedenunder, som du selv kan vælge, om du vil afprøve eller ej.

Først og fremmest kan det være en god idé at tale med sine forældre om pinlige ting, når man ved, de har god tid til at lytte. Nogle gange kan det være meget svært at snakke om pinlige eller svære ting, og så kan det være rart, at der er tid til at finde de rigtige ord og til at få talt ordentligt sammen om det. Det kan være, at det passer bedst en aften, hvor I ikke skal noget - og ikke om morgenen, når I har tralvt med at komme ud af døren.

Når det så er sagt, tror jeg ikke, at der opstår et "perfekt tidspunkt" at fortælle dine forældre om, hvordan du har det. Nogle gange kan man komme til at vente for længe på, at timingen er helt rigtigt, og så kan det være, at man slet ikke får talt med sine forældre. I stedet kan du prøve at tænke på, hvor lettet du måske vil føle dig, når du har fået snakket med dine forældre. Så kan det være, at det er lidt nemmere at tage hul på samtalen med dem, når du minder sig selv om det.

Det kan også være en god idé at skrive noget ned på forhånd omkring det, du godt kunne tænke dig at tale med dine forældre om. Det kan være, at det føles mere trygt for dig, og det kan være, at du så er sikker på, at få snakket om de ting, du gerne vil. Det kan også være, at det kan hjælpe dig med at sætte nogle rammer for jeres samtale. Det vil sige, at du selv bestemmer, hvad I skal snakke om, og hvordan I gør det. For at finde ud af hvad det præcist er, I skal snakke om, kan du prøve at spørge dig selv om, hvad du gerne vil have ud af samtalen. Vil du have gode råd? Vil du have, at dine forældre bare lytter? Eller vil du have noget helt tredje?

Hvis du har meget svært ved at fortælle det til dine forældre, mens I er sammen, kan det være, at det er en bedre løsning at fortælle det på skrift. Det kan være en i SMS eller et brev, som du giver dem eller selv læser højt eller noget i den stil. Men måske det også her er en god idé, at du sikrer dig, at dine forældre har tid til at læse det, du har skrevet, ordentligt. Så er chancen måske større for, at de har tid til at komme til dig og være nysgerrige på, hvordan du egentlig har det. Og så kan I få taget hul på samtalen på den måde.

Et sidste og lidt andet forslag kan være, at du måske kan tale med dine veninder om, hvordan du har det. Jeg ved ikke, om det er noget, du har lyst til at tale med dem om. Men måske de selv har eller har haft det på samme måde på et tidspunkt?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
Marie