hvorfor går det så hurtigt!!!
hvorfor går det så hurtigt!!!
hej er en pige på 13 år og jeg syntes min pupatet er gået ekstremt hurtigt vilket jeg syntes er lidt underligt fik min mens da jeg var 8 og jeg bliver hele tiden nød til at skifte bh til en støre størelse og hår over aæt det er forfædeligt at det hele går så hurtigt ja for hurtigt men det værste er til gymnastik når man skal i bad for min krop ser jo anderleds ud en alle de andre pigers men mit spøgsmål er hvorfor går min pupatet så hurtigt men mit spørgsmål er hvorfor går det så hurtigt og er det nomalt
Kære dig
Jeg vil starte med at sige at du er helt normal! Det er meget forskelligt hvor hurtigt man kommer i puberteten, og også hvordan den udvikler sig. For mange piger starter den omkring 12-års alderen og slutter når man bliver omkring 18 år, men det er også helt normalt at den starter tidligere eller senere end det.
Puberteten kommer til alle, og selvom din krop lige nu ser anderledes ud end de andres, så vil du opleve at de også forandrer sig henover de næste par år. Puberteten kan være en omvæltning, og måske kan du så komme med nogle gode råd til dem, fordi du har mere erfaring med puberteten end de har? Så vil det, på den måde, være rigtig positivt at du kan støtte de andre, når de har spørgsmål om hvad der sker - og f.eks. hvilke bh'er der er gode.
Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at du er udvikler dig så hurtigt, og jeg kan forestille mig at det også har været en forvirrende periode for dig. Derfor tænker jeg på, om du måske har haft nogen du kan tale med om din udvikling? Det kunne f.eks. være din mor, en lærer eller sundhedsplejersken på skolen? Det kan være rigtig godt at åbne op, og alle voksne har også engang været i puberteten, så måske de har et godt råd til dig? Selv hvis de ikke har, så kan det hjælpe at der er nogen som lytter, når dine tanker og følelser fylder meget.
Jeg håber du kan bruge mit svar, selvom det er lidt kort. Som sagt, så er du ganske normal, og jeg håber du vil skrive igen enten her i brevkassen, på chatten eller sms, hvis du har flere spørgsmål ift. pubertet eller udvikling.
Venlig hilsen
Camilla