Kære du. 

Jeg kan godt forstå, at det er vildt frustrerende, at han ikke har så meget tid til dig, når han stadig har tid til sine venner, selvom han arbejder meget. Det er aldrig rart at føle, at man ikke bliver prioriteret, når man selv prioriterer personen.

Du skriver, at I ikke er kærester selvom I har haft noget sammen i 7 måneder, og du skriver I virkelig er forelsket i hinanden. Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor I mon ikke er kærester. Måske I egentlig opfører jer som kærester, men bare ikke sat ord på det? Eller måske der er en anden grund til det, at I ikke kalder hinanden det. Det kunne lyde til, at du gerne så, at I er kærester, når du skriver, at du ikke vil miste ham. Det kan være rart at sætte det "label" på hinanden, når begge er forelsket og har været det i længere tid, også fordi man på en måde kan stille nogle andre krav til hinanden. I et forhold er det vigtigt, at man sætter tid af til hinanden, og man prioriterer hinanden, fordi man har taget en beslutning om at være sammen. Men selvom I ikke er kærester og måske ikke på samme måde kan stille krav til hinanden, så lyder det til, at I betyder noget for hinanden, og jeg synes derfor, at det er vigtigt, at du fortæller ham, hvordan du har det. Som du selv skriver, så er det ikke fordi du ikke synes, at han skal være sammen med sine venner, men du vil også bare gerne, at der var mere plads til dig, eller i hvert fald opleve, at han aktivt prioriterer dig og ikke kun sine venner i weekenderne, hvor han måske ikke arbejder. Og det synes jeg sagtens, at du kan sige til ham. Faktisk synes jeg, at det er vigtigt, at han ved, hvordan du har det, og hvordan du ønsker at jeres forhold - kærester eller ej - skal være. Det er ikke sikkert, at han er enig, men jeg tror, at det er vigtigt at tage en snak om det. I har trods alt haft noget med hinanden i 7 måneder, og det er ret lang tid. Så måske det er tid til at tage en snak om jeres forhold, og hvordan I hver især ønsker det skal udvikle sig. For hvis I faktisk ikke er enige eller har forskellige prioriteringer, så er det måske meget rart at finde ud af det nu.

Et lille råd, hvis du vælger at tage snakken med ham, så er det altid godt at fokusere på, hvordan du oplever situationen og hvad du føler. Der er nemlig en forskel på at sige, at "du har aldrig tid til mig" og så sige "jeg føler, at du aldrig har tid til mig", som du også selv skriver i dit brev. Det andet kan hurtigt opleves som et angreb, og det bliver som regel aldrig et godt udgangspunkt for en god samtale. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og får en god snak med ham. 

Mange hilsner
Laura