Snus

brevkassespørgsmål

Snus

brevkassespørgsmål af
Jonas
14 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hejsa.

idag ville jeg prøve snus hjemme. 
har prøvet det en gang før, men smed det ud med det samme.

denne gang havde jeg det i i 10 min, men pludselig fik jeg det ekstremt dårligt og brækkede mig!

nu vil alle jo kalde mig en "Svans" når de tilbyder noget

h

Svar: 

Hej Jonas 

Det var da en træls oplevelse du har haft med snus. 

Vi reagerer meget forskelligt på rusmidler, og snus er et rusmiddel, ligesom alkohol. 

Nikotin er faktisk et stærkt stof, og det kunne godt tyde på at du reagerer ret kraftigt på nikotinen i snusen. 

På denne side er det selvfølgelig ærgerligt, hvis du gerne vil bruge snus, men på den anden side tænker jeg at du er ret heldig, fordi du har været nødt til at stoppe, før du er kommet rigtig igang. 

Selv om snus ikke er helt så farligt som cigaretter, så kan det stadig give en lang række ret kedelige problemer med tænderne, tandkødet og i halsen. 

Jeg synes det lyder ret kedeligt, hvis dine venner ender med at tale med til dig, hvis du siger nej tak til snus. Langt de fleste unge bruger IKKE snus, så når du siger nej, vil de fleste nok bare tænke at du ikke har lyst, fordi du har truffet den beslutning, at snus ikke er noget for dig. 

Jeg kan ikke rigtig læse om du er bekymret for om nogen vil kalde dig en svans, eller om du ved det, fordi det er sket før, hvis nogen har sagt nej? 

Hvis det er et problem at sige fra i din vennegruppe, er det måske noget der er vigtigt at tage en snak om? Jeg kan garantere dig, at du ikke er den eneste der ikke vil have lyst til at bruge snus, og det bliver selvfølgelig nødt til at være sådan at man kan sige nej tak, uden at det skal blive til et problem. Hvis man kan blive presset og udskammet pga snus, kan man måske også blive det for så meget andet, og det må være rigtig ubehageligt. 

Måske bliver det slet ikke et problem. Hvis det gør, har I måske brug for at få ændret nogle ting i jeres vennegruppe, så alle man kan være sig selv, uden at føle dig forkert. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program