non-binær

brevkassespørgsmål

non-binær

brevkassespørgsmål af
U
12 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

så det her er min første gang jeg skriver her. undskyld hvis jeg gør noget forkert.

så jeg har vist jeg var non-binær siden jeg viste hvad det var. ca 2-3 måneder siden jeg fandt ud af det. 

jeg har fortaldt det til en af mine venner, men ikke alle. men jeg har været meget nervøs over det, siden jeg ikke ved hvordan jeg kan forklare det til mine forældre. 

min ven var ok med det, men jeg ved ikke med mine foældre. og siden jeg bare er 12 de måske bare siger "det er bare en fase". 

så jeg ville spørge om hvordan jeg måske kan forklare det til dem. 

undskuld hvis det ikke giver mening jeg her autisme. men spørgsmalet er "hvordan kan jeg forklare til mine forældre at jeg er non-binær"

jeg hved ikke om jeg skal skrive "fra U" eller jeg bare skal ende den her. bare så jeg er sikker på at jeg ikke gør det forkert 

Fra UTil dig

Svar: 

Hej U

Mange tak for dit brev. Du gør bestemt ikke noget forkert - det er rigtig godt du skriver og fortæller om hvordan du har det.

Du skriver, at du har fundet ud af at du er non-binær og at du har vidst at du var det, siden du fandt ud af hvad det var, for 2-3 måneder siden. Først og fremmest vil jeg sige, at det er dejligt at høre at du har fundet dig selv i betegnelsen non-binær. Det lyder til at du er kommet et skridt nærmere i forhold til at finde ud af hvem du er, og det er jo rigtig godt. Det er også godt, at du har fået fortalt det til din ven og at din ven reagerede godt på det.

Du spørger så om, hvordan du kan fortælle det til dine forældre. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at skulle fortælle sine forældre det og at du er nervøs for, om de vil sige, at det bare er en fase. Hvis dine forældre siger det, tænker jeg, at du skal prøve at se det som et tegn på, at dine forældre ikke helt ved hvordan de skal reagere, fordi de ikke selv har prøvet at stå i samme situation. Måske  har de lidt svært ved at forstå hvordan du har det og ved måske ikke helt hvordan de skal give råd - og derfor prøver de måske lidt at negligere det du fortæller dem og sige at det bare er en fase. Hvis dine forældre siger at det bare er en fase, tænker jeg derfor ikke du skal føle at det har noget med dig at gøre - det er nærmere et udtryk for, at de ikke helt forstår hvad du gennemgår og hvordan du har det. Dog er det jo, heldigvis, ikke sikkert at de siger at det bare er en fase. Når du skal fortælle dine forældre om det, synes jeg du skal prøve at tage udgangspunkt i dine egne oplevelser. Herefter kan du måske forklare dem hvad det vil sige at være non-binær og hvorfor du føler at lige præcis denne betegnelse passer på dig. Forhåbentlig vil det, at du tager udgangspunkt i dine egne oplevelser, være med til at gøre at dine forældre forstår dig bedre og accepterer hvordan du har det. Du bestemmer helt selv, hvornår du synes det er det bedste tidspunkt at snakke med dem om det. Det kan være en afslappet og uformel snak over aftensmaden, men du kan også "indkalde" dem til et lille familiemøde - det er helt op til dig. Hvis du føler dig mere tryg ved kun at fortælle det til den ene af dine forældre, så er det også helt okay. Det vigtigste er, at du er tryg i situationen. Måske vil dine forældre også have nogle opfølgende spørgsmål, enten med det samme eller nogle som kommer senere. Højst sandsynligt vil I nok også have små samtaler om det senere hen, hvor du uddyber nogle af de ting som du har fortalt.

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Husk, at du altid er velkommen til at skrive herinde igen, hvis du får brug for mere vejledning. En anden mulighed for vejledning, er LGBT+ ungdom, hvor de er rigtig gode til at vejlede i spørgsmål omkring køn eller seksualitet.

Her til sidst, vil jeg sige, igen, at det var super fint, at du skrev herind. Jeg håber det går godt med at fortælle dine forældre det og jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange hilsner Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program