Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Emaljefejl

brevkassespørgsmål

Emaljefejl

brevkassespørgsmål af
Julius
13 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej.

Jeg har et spørgsmål om emaljefejl.

Min emaljefejl er at mine tænder er gule. Og så ville jeg spørge om der findes en måde at blege dem på uden at skade dem??

Og så ville jeg også spørge om den her maskine https://vibey.dk/collections/populaert-produkt/products/clinic-white%E2%... virker uden at skade??

Håber i kan svare.

Julius

 

Svar: 

Hej Julius

Tak for dit spørgsmål :) 

Det er svært for mig at besvare dit spørgsmål fuldstændigt, da jeg ikke ved hvad der er årsagen til, at dine tænder er gule.
Har du fået konstateret en emaljefejl hos din tandlæge? Og i givet fald hvad omfatter denne emaljefejl?

Dit spørgsmål lægger op til en længere forklaring omkring forskellige årsager til misfarvninger på/i tænder, samt hvad der sker når tænderne bleges. Det er nemlig hellere ikke alle misfarvninger på/i tænderne som kan bleges. Det vil blive en meget indviklet og kompliceret forklaring, og derfor synes jeg, at du skal tage kontakt til din egen tandlæge for at få en snak omkring netop dit problem. 

Mit helt korte svar på dit spørgsmål er dog følgende:
Hvis tænderne skal bleges ordentligt så skal det gøres hos en tandlæge, og her bruger man nogle stærke produkter hvilket medfører en mindre beskadigelse af tænderne. Der er derfor også regler for hvornår og hvor meget man må blege tænderne. 

I forhold til den pågældende maskine, så har den ingen blegende effekt andet end synsbedrag. Den vil ikke skade dine tænder, da det eneste den gør er, at børste dine tænder med tandpasta mens den lyser med et blåt LED-lys.
Generelt skal man holde sig fra alle produkter, der reklamere med at kunne blege tænderne, da de ikke virker og dermed er spild af penge :)
I værste tilfælde kan et hjemmeblegningsprodukt/kit laver store skader på dine tænder og tandkød, fordi det ikke anvendes under kontrollert forhold.

Hvis jeg skal anbefale dig det mest skånsomme produkt, som muligvis ikke er tilstrækkligt til at kunne hjælpe dig med dit problem, så vil jeg anbefale en whitening tandpasta fra Colgate. Der er tilsat en lidt større mængde slibemiddel og derfor vil den fjerne overfladiske misfarvninger, som fx. kommer hvis man drikker kaffe og te samt spiser meget mørk chokolade. 

Jeg håber at du får en god snak med din tandllæge om dit problem. 

Mange hilsner
Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program