Selvmord

brevkassespørgsmål

Selvmord

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hvordan dør man den mindste smærtefulde død altså selvmord 

Svar: 

Kære du 

Det er et godt spørgsmål, som der ikke findes et enkelt rigtigt svar på. Man kan tage dit eget liv på et hav af forskellige måder, men hvilken der er mindst smertefuld er svært at sige, og derfor kan jeg heller ikke give dig et svar. 

Du skriver ikke hvorfor du spørger. Måske er du bare nysgerrig? Måske er du igang med at skrive en opgave om selvmord i skolen? Det kan også være at du selv går med selvmordstanker, og du spørger fordi du selv ønsker at dø? 

Hvis du selv har selvmordstanker synes jeg du skal prøve at tale med nogen om de tanker og følelser, som fylder indeni. Selv om det ikke føles sådan, så er der andre og bedre muligheder end at dø. 

Du kan altid få en anonym snak med en af vores chatrådgivere, som meget gerne vil lytte. Du kan også dele dine tanker med de frivillige rådgivere på Livslinien. Du kan ringe til dem alle dage mellem kl. 11-05 på tlf 70 201 201. Du er selvfølgelig anonym. 

Nogle gange kan livet gøre så ondt, at det er svært at overskue det. Men hvis man deler sine tanker, kan man pludselig opdage nye muligheder og nye veje til forandring og et bedre liv. Så hvis du har det rigtig svært, så ræknud efter hjælp og fortæl om det der gør ondt. Jeg ved at det nytter.  

De bedste hilsner Susan

Susans billede
Susan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program