Kommentar fra Stine Stankelben · 15 år 7 måneder siden
Man glemmer tit at se udsigten på vej op fordi man bare stirre ned i asfalten.
Jeg tror at de fleste kampe i livet er turen værd. Men nogengange må man vælge sine kampe for man har ikke krafter til at sykle op af alle bakker. Man kan også nogengange vemte til en dag hvor det ikke blæser.
Jeg kender mange piger, der glemmer at nyde udsigten. Jeg tænker, at vi skal vælge vores udsigt med omhu (så det ikke bare er grå asfalt). Måske står der en god ven lige foran en, der gerne vil hjælpe.
I nogle kulturer mener man, at byrden bliver mindre, hver gang man deler den med et andet menneske. Og som du understreger, skal man vælge sine kampe med omhu. Det er ikke alt, man skal klare alene.
Det første skridt er, at man tør fortælle sin oplevelse til en ven. Det kan være svært. Men det kan være en lettelse, at der er nogen der ved, hvad man tænker på.
Det næste skridt kan være at sige højt: "Jeg har brug for hjælp".
Hej. Jeg er en pige på 16 år med agnst problemer og Bipolar, Bipolar er svært af forklare mine venner siger tit om der er noget i vejen fordi jeg har nogen gange gået til at være glad til at være sur, og så bliver jeg helt ked af det, op til ned og ned til op ret tit bliver også meget hyper...
Kommentarer
Jeg tramper hådere i pedalerne så jeg hurtigere kommer op på toppen. Så kan jeg pustev ud der og glæde mig over at jeg klarede det.
Nogengange bliver man nød til at stå af og trække.
Hilsen Stine Stankelben
Kære Stine Stankelben.
Tak for et rigtig dejligt svar - og måske er udsigten på toppen hele turen værd.
Mange hilsner fra Lise
Man glemmer tit at se udsigten på vej op fordi man bare stirre ned i asfalten.
Jeg tror at de fleste kampe i livet er turen værd. Men nogengange må man vælge sine kampe for man har ikke krafter til at sykle op af alle bakker. Man kan også nogengange vemte til en dag hvor det ikke blæser.
;)
Kære Stine.
Jeg kender mange piger, der glemmer at nyde udsigten. Jeg tænker, at vi skal vælge vores udsigt med omhu (så det ikke bare er grå asfalt). Måske står der en god ven lige foran en, der gerne vil hjælpe.
I nogle kulturer mener man, at byrden bliver mindre, hver gang man deler den med et andet menneske. Og som du understreger, skal man vælge sine kampe med omhu. Det er ikke alt, man skal klare alene.
Jeg kom til at tænke på at det også kommer an på hvor tung ens bagasje er.
;) Stine Stankelben
Det første skridt er, at man tør fortælle sin oplevelse til en ven. Det kan være svært. Men det kan være en lettelse, at der er nogen der ved, hvad man tænker på.
Det næste skridt kan være at sige højt: "Jeg har brug for hjælp".
Tilføj kommentar