Underlige lyde fra maven, specielt efter mad indtag.

brevkassespørgsmål

Underlige lyde fra maven, specielt efter mad indtag.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Min mave er begyndt at sige virkelige mange underlige lyde. Specielt efter jeg har spist, men også på andre tidspunkter hen af dagen. Jeg har også fundet ud af, at når jeg slapper af i min mave og trykker et specielt sted under navlen i højre side af min mave, gør det virkelig ondt. Det skal også lige siges at jeg har en pige der er i okay form, da jeg spiller håndbold og løber 1-2 gange om ugen, hvis det gør nogen forskel. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage i skole, men jeg er også bange for om min mave ligepludselig vil sige den underlige lyd, for lyden er nemlig redt høj og det ville være rigtig pinligt hvis nogen hørte det. Jeg håber i kan fortælle mig hvad det måske kan være og om det kan være farligt.

Hilsen pigen det virkelig har brug for en forklaring:)

Svar: 

Kære Pige.

Det er helt naturligt at maven rumler - det sker som resultat af fordøjelsen af mad med dannelse af bl.a. luft (prutter).

Hvis du har ændret afføringsmønster (tynd, meget hård eller vekslende mellem de to), samt ved blod eller slim i afføringen samtidigt, kan det sådan set have mange forskellige årsager. Deriblandt en helt almindelig maveinfektion, som typisk går over af sig selv igen. Det kan også være et udtryk for betændelse i tarmen og hvis det nu skulle være tilfældet, så kan din egen læge komme en sådan diagnose nærmere ved en afføringsprøve. Jeg kan godt forstå, hvis det er grænseoverskridende at skulle aflevere sådan en - men for din egen læge er det helt almindeligt og noget man undersøger flere gange ugentligt hos sine patienter.

En anden årsag kunne også være glutenallergi eller mælkeintolerans, det kan også give sig til udtryk ved rumlen i maven - men så vil det ofte være i forbindelse med indtag af mad, der indeholder mælkeprodukt eller gluten. Igen vil jeg også her forvente, at du vil opleve andre symptomer samtidig fx. tynd mave. Netop det punkt på maven du nævner, kan godt være ømt ved blindtarmsbetændelse - men så vil man typisk have meget ondt og feberfornemmelse. Med det sagt, så er langt de fleste mavesmerter lokaliseret omkring navlen ganske fredelige. 

Jeg mangler lidt at vide, hvor lang tid det har stået på for dig, da det giver en ide om, hvad der er mest sandsynlig årsag. Når du nu oplever mavesmerterne, som gør ondt på dig, så vil jeg bestemt anbefale dig at gå til din egen læge og blive undersøgt. I langt de fleste tilfælde er alt helt normalt og det drejer sig måske blot om en forstoppelse, der nemt kan behandles. Din egen læge vil spørge lidt mere ind til symptomerne, mærke dig på maven og alt efter, hvad vedkommende kommer frem til, evt. undersøge med blodprøve eller en afføringsprøve. 

Hvis du oplever forværring i dine mavesmerter, for feber samtidigt eller et andet symptom udover rumlen i maven, så er det en god ide at lade sig undersøge ved en læge:) 

Håber du kunne bruge mit svar til noget. 

Mvh Maja

Najas billede
Maja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program