Min nye flirt.

brevkassespørgsmål

Min nye flirt.

brevkassespørgsmål af
Elina
19 år
Oprettet 1 måned 12 timer siden

Hejsa! 

 

Jeg mødte i november sidste år en fyr fra Østrig på et socialt netværk. Vi har den BEDSTE kemi, jeg nogensinde har haft med nogen så hurtigt. Normalt tager det mig rigtig mange år at føle mig helt afslappet og “mig selv” overfor andre, men jeg føler mig allerede helt tryg ved ham. Det føles virkelig godt. Vi har de samme værdier og interesser på rigtig mange måder, og ikke mindst griner vi sindssygt meget sammen. 

 

Desværre er han meget overvægtig. Jeg har selv været overvægtig en stor del af mit liv, så jeg kan sagtens relatere til den del af ham, selvom jeg nu har tabt mig til en normal vægt. 

 

Udseendet ved hans overvægt betyder ikke meget for mig, jeg synes han har det sødeste ansigt og de smukkeste øjne, og ikke mindst trænger hans personlighed nok igennem til, at jeg kan se bort fra det andet. 

 

Men jeg oplever mere og mere, når vi snakker i telefon eller på FaceTime, hvordan han hiver efter vejret, når han bevæger sig. Han “snorker” også selv i vågen tilstand, fordi han tydeligvis har svært ved at trække vejret. 

 

Jeg er virkelig bekymret for ham, og ikke mindst for vores eventuelle fælles fremtid. Vi har endnu ikke mødtes fysisk, men vi snakker om det, når snart det bliver muligt. Men på det seneste har jeg mistet noget for ham, fordi jeg føler, at han ikke tager sit helbred alvorligt. Jeg er langt fra selv en fanatiker og er også meget glad for junkfood og chokolade, men jeg holder det dog på et niveau nu, så det ikke er skadeligt. Det gør ondt på mig at se, når han spiser for meget og når han gang på gang sender billeder af burger og pizza og kage. Jeg vil ikke sige, det er decideret ulækkert, men det er ubehageligt at være vidne til. 

 

Jeg har før spurgt ham lidt ind til hans vejrtrækning, men han siger, at han ikke selv bemærker det som et værende problem. Men det kan jeg altså tydeligt se og høre, det er, uden at overdrive det mindste. 

 

Jeg er ikke sikker på, om jeg skal begynde at rådgive ham om hans kost og livsstil, for jeg vil jo heller ikke virke som en mor eller være kontrollerende, og han er jo voksen og kan jo også gøre hvad han vil. Men det påvirker mig stadig meget. 

 

Jeg føler lige nu, at hvis han ikke laver det om, vil mine følelser for ham nok blive mindre og mindre, og jeg har bare brug for nogle råd til om jeg skal prøve at “glemme” ham og komme videre inden mine følelser løber løbsk, eller om jeg skal tage snakken med ham og prøve at bevare det gode vi har, og hvis jeg tager snakken, hvordan jeg så skal gøre det. Hvad er OK at sige, og hvad er ikke? 

 

Da jeg selv var overvægtig blev jeg utrolig ked af det, hvis nogen udefra prøvede at komme med råd, for jeg vidste det jo udmærket godt selv, men var ikke klar til at ændre mine vaner, før jeg med mig selv besluttede mig for det... 

 

Venlig hilsen fra Elina

Svar: 

Kære Elina

Tusind tak for dit brevkassespørgsmål. Du lyder som en omsorgsfuld person, som gerne vil din flirt det bedste, når du bekymrer dig om ham. 

Du skriver i dit brevkassespørgsmål, at du er bekymret for hans helbred, og det kan jeg godt forstå. Det er ikke rart at opleve en person, som man er glad for, ikke har det godt. Du skriver også, at du er i tvivl om, om du skal tage snakken med ham. På den ene side vil du gerne hjælpe ham, og på den anden side vil du heller ikke virke kontrollerende eller skabe en konflikt mellem jer.

Samtidig skriver du, at hans helbredssituation påvirker dig så meget, at du er bange for, at dine følelser for ham bliver mindre. For mig lyder det som om, at hvis du ikke tager en snak med ham, så risikerer jeres forhold at slutte. Derfor tænker jeg også, at det kan være en god idé for dig at få snakket med ham om det, hvis du er rigtigt glad for ham. 

Du skriver selv, at du har været overvægtig tidligere, og jeg bliver nysgerrig på, om din partner kender til det? Hvis det er noget, du kunne have mod på at dele med ham, tænker jeg, at det kan være med til at give jer en form for fælles ståsted i samtalen. Med det mener jeg, at det kan være en styrke, hvis man selv har stået i samme sitution og mærket på egen krop, hvordan den anden kan have det. Så kan det være, at samtalen netop ikke bliver til en form for løftet pegefinger om kost og motion, som du frygter, men måske i stedet kan handle om, hvordan han har det, og hvordan han kan finde en indre motivation til at komme i gang med et vægttab, hvis det er det, I bliver enige om er løsningen.

Det kan også være, at du kan prøve fortælle ham om dit dilemma: at du gerne vil hjælpe ham, men ikke vil komme til at agere hans mor, og at du føler dig splittet. Selvom det er dig, der står i et dilemma, betyder det ikke, at det nødvendigvis er dig, der skal finde frem til en løsning på det. Det kan være, at du og din partner kan finde frem til en løsning sammen og at din åbenhed omkring, hvordan du har det, kan gøre det nemmere for ham at dele sine tanker med dig. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg vil ønske jer al held og lykke.

De bedste hilsner,
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program