Kære Anonyme

Allerførst vil jeg på vegne af alle os her i Cyberhus bare gerne sige tusind tak for de flotte ord! Det er så dejligt at høre, at du føler, at Cyberhus er et sted, hvor du trygt kan søge råd og vejledning omkring de svære ting. Vi ved, hvor vigtigt det er, at man har nogen, man kan snakke med om de ting, som fylder, og som går én på. Samtidig ved vi dog også, at der er rigtig mange unge som dig, som ikke rigtig føler, at de har den mulighed blandt familie og venner. Og det er derfor, vi er her. Vi sætter en kæmpe ære i at være et sted, hvor man kan komme og få en snak om alt mellem himmel og jord, og derfor bliver vi bare så glade, når vi får en besked som din! Så tusind, tusind, TUSIND tak!! :-)

Lidt i forlængelse så vil jeg også bare gerne sige, at du ikke skal undskylde for dit brev. Du beskriver nemlig selv så fint, at der jo er en grund til, at du har skrevet det brev, du har. At det er fordi, du har en masse tanker, som du havde brug for at få luftet, og jeg synes bare, at det er bare mege fedt, at du lytter til dig selv, og rækker ud efter det, du har brug for. Og jeg skal gøre mit bedste for at komme med nogle tanker og perspektiver, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre fra der, hvor du står lige nu. 

Med det du fortæller, så synes jeg, at det er vigtigt at få sagt, at jeg godt kan forstå, hvorfor du er blevet lidt forelsket i din lærer. Du skriver, at I har god kemi, og at hun er rigtig sød, men også at du har tiltro til hende. At du føler dig fortrolig med hende, og at jeres samtaler betyder rigtig meget for dig. Og det lyder for mig til, at hun er en, som får lov at høre de ting, som betyder allermest for dig, og at hun tager godt imod dem. Jeg tror, at de fleste engang imellem kan føle sig forkerte eller mærkelige og derfor frygte, at der ikke er nogen, som vil holde af den, man ægte er. Og hvis man så faktisk møder en, som anerkender en for den, man er, og som ligesom står ved ens side, så kan jeg virkelig godt forstå, at det menneske vil få stor betydning for en, og måske endda en særlig plads i ens hjerte. 

Som du selv påpeger, så er der jo desværre et ret væsentligt "men" i din situation. Og jeg skriver desværre, fordi jeg allerhelst bare ville fortælle dig, at alt det, du håber på, vil ske, men det kan jeg bare ikke i den her situation. Jeg tænker, at der er flere grunde til, at det nok ikke vil være en god idé at handle på dine følelser i den her situation. Blandt andet tænker jeg, at der er en aldersforskel på jer to. Du er 16 år, og hvis hun er din lærer, så er hun nok i hvert fald omkring 10 år ældre. Og 10 år er rigtig meget, særligt når man er så ung, som du er. I to er med al sandsynlighed meget forskellige steder i jeres liv, og det er altså desværre bare ENORMT svært at forene. Det er sådan den lidt mere milde del af problemet, for med den aldersforskel I har, og når hun også er din lærer, så er det faktisk ulovligt, hvis hun indleder et forhold med dig. Der er simpelthen en lov, som bestemmer, at man som lærer ikke må være i et forhold med sine elever. Derfor så er det reelt set ikke en mulighed for jer to at være sammen, også selvom du elsker hende. 

Når det så er sagt, så tænker jeg stadig, at hun kan være en vigtig person i dit liv. Det skal bare være på en anden måde, som ikke er upassende set i lyset af den relation, I har til hinanden som lærer og elev. En middelvej mellem ingenting og alting. Jeg tænker, at hun måske kan være mere en mentor, en støtte og en ven. Og alle de ting, tænker jeg egentlig godt, at du kan fortælle hende. Fortælle hende, at det betyder utrolig meget for dig, at hun ser dig og støtter dig, og at hun giver dig et sted at føle dig tryg. At du sætter pris på hende, og at du er taknemmelig. Jeg forestiller mig, at hun vil blive glad for at høre, ligesom det gjorde mig glad at høre, at mine kollegaer og jeg også gør en forskel. Det er altid rart at blive set og anerkendt, for det man gør, og jeg tænker altid, at det er okay at sige "tak". 

Det er selvfølgelig helt op til dig, og du skal ikke føle dig tvunget til at tale med hende, hvis du føler, at det vil gøre det sværere for dig at slippe de romantiske følelser, som du har for hende. Det vil nok tage lidt tid, og det kan godt være, at det kræver, at du holder en smule afstand i en periode. Jeg tror dog, at det vil hjælpe, hvis du får talt med nogen omkring, hvordan du har det. Det virker i hvert fald for mig til, at meget af det her handler om, at du og hende har noget sammen, som du måske ikke lige føler, at du har med andre. Så hvis nu du  kunne have mod på at åbne lidt op og snakke med din familie og dine venner, så kunne det jo være, at du kunne få den samme relation til nogle af dem, som du har til din lærer? Og så ville det måske være lettere at komme sig over din forelskelse i din lærer, hvis hun ikke længere er den eneste, som lytter til dig og støtter dig?

Jeg tænker også, at det er noget med, hvordan man rammesætter situationen. Så i stedet for bare at se det som en frustrerende og ærgerlig situation, så se det som en erfaring, som kan hjælpe dig fremadrettet. Du har sikkert lært en helt masse om dig selv, og det lyder i hvert fald til, at du har lært lidt om, hvad du søger i en partner. Og ikke ment på den måde, at du skal finde én, som er præcis, som din lærer, men mere at du måske nu ved lidt mere om, at du faktisk har brug for, at en partner lytter til dig, og støtter dig på en måde, som du måske ikke vidste tidligere?

Jeg ved ikke, om nogle af mine tanker hjælper dig i din situation. Jeg håber det! Men jeg ved også, at nogle gange så er kærlighed bare ulykkelig. Og det er vildt hårdt og vildt frustrerende. Og du skal bare vide, at det er okay at have det sådan. Det er okay at føle, at det er unfair og håbløst, men jeg er sikker på, at den følelse nok skal gå over igen. Du skal nok komme over det her. Og du har så meget liv foran dig. Du kommer til at vokse og udvikle dig helt vildt, og en eller anden dag når du mindst venter det, og når det giver mening, så kommer den store kærlighed. Det er jeg helt sikker på. Så mist ikke modet, men nyd dine ungdomsår, og så kommer alt det andet, når det kommer.

Som sagt håber jeg, at mit enormt lang svar giver lidt mening og kan hjælpe dig, men hvis det nu ikke har, eller hvis du føler, at du har brug for at snakke lidt mere om det, så tøv ikke med at kigge forbi en af vores rådgivninger f.eks. chat eller SMS. Her er du altid velkommen!

Jeg ønsker dig alt det bedste, og sender varme tanker din vej,

Dagmar