Forelsket i lærer

brevkassespørgsmål

Forelsket i lærer

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 1 måned 6 timer siden

Hej Brevkassen

Jeg vil gerne starte med at skrive, at jeg er glad for, at der er sider som denne, hvor man kan søge råd og vejledning, specielt hvis det noget som er svært at tale om!

Jeg er kommet i den uheldige situation, at jeg er blevet forelsket i min lærer. Hun er den sødeste, mest omsorgsfulde, jeg har kendt, og jeg bliver i godt humør hver gang,  jeg har en samtale, eller er i samme rum som hende. Ja bare jeg tænker på hende.                                                                         
Hun er utrolig sød at snakke med, og jeg har stor tiltro til hende. 

Jeg føler selv, at vi har en god kemi, og vi snakker rigtig godt sammen. Nogle gange fanger jeg også hendes øjne på mig, og vi har også god øjenkontakt tit. Vi klinger bare rigtig godt sammen, og har det sjovt sammen. Jeg bliver mere og mere forelsket i hende, for hver dag der går. Hun er også single.
Jeg ville ønske, at jeg ikke var blevet forelsket i hende, men man kan jo ikke gøre for, hvem man bliver forelsket i. 

MEN - for det er jo et stort men. Hun er min lærer, og det ved jeg udemærket godt.                                        
Jeg ved godt, at man nemt kan overfortolke signaler når man er så forelsket, som jeg er. 
Jeg ved også godt, at hun hverken må eller højst sandsynligt føler det samme som mig, også selvom vi har en kemi og fortrolighed med hinanden.

Jeg er jo derfor også ret ulykkelig af den grund, at jeg inderst inde godt ved, at det nok aldrig udvikler sig til det, som min forelskede side gerne vil have det til at udvikle sig til. 
Det er noget, som påvirker mit humør meget, hvis jeg for eksempel, ikke har set hende i nogle dage pga. ferie. Eller jeg ikke får en respons, som min forelskede side, havde håbet på.

Jeg er derfor meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Skal jeg konfrontere hende med min forelskelse, og fortælle hende hvordan jeg føler, velvidende at jeg jo får en afvisning? Kan jeg komme til at sætte hende i en kattepine, hvis hun er nødt til at afvise mig?                     
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er en eller anden kemi i mellem os, så ville det være unfair, hvis jeg satte hende i den situation? Jeg er samtidig bange for, at hvis jeg fortæller hende hvordan jeg føler,  at vores gode venskab og samtaler vil forsvinde. Jeg er utrolig glad for det forhold, vi har nu, og er sikker på, at hun også er det, men samtidig er det svært, når jeg gerne vil mere.

Eller skal jeg bare tie stille? Jeg syntes, at det er et lidt tabubelagt emne, som jeg ikke rigtig føler, at jeg kan tale med nogen om. Så jeg går med alle de her følelser og tanker selv. Og jeg frygter, at hvis jeg ikke fortæller det, så vil forelskelsen og ulykkeligheden bare vokse sig større og større. 

Undskyld for det lange brev, jeg havde bare en masse tanker, som jeg havde brug for at få luftet og set fra en andens perspektiv.

Venligst hilsen den Anonyme

Svar: 

Kære Anonyme

Allerførst vil jeg på vegne af alle os her i Cyberhus bare gerne sige tusind tak for de flotte ord! Det er så dejligt at høre, at du føler, at Cyberhus er et sted, hvor du trygt kan søge råd og vejledning omkring de svære ting. Vi ved, hvor vigtigt det er, at man har nogen, man kan snakke med om de ting, som fylder, og som går én på. Samtidig ved vi dog også, at der er rigtig mange unge som dig, som ikke rigtig føler, at de har den mulighed blandt familie og venner. Og det er derfor, vi er her. Vi sætter en kæmpe ære i at være et sted, hvor man kan komme og få en snak om alt mellem himmel og jord, og derfor bliver vi bare så glade, når vi får en besked som din! Så tusind, tusind, TUSIND tak!! :-)

Lidt i forlængelse så vil jeg også bare gerne sige, at du ikke skal undskylde for dit brev. Du beskriver nemlig selv så fint, at der jo er en grund til, at du har skrevet det brev, du har. At det er fordi, du har en masse tanker, som du havde brug for at få luftet, og jeg synes bare, at det er bare mege fedt, at du lytter til dig selv, og rækker ud efter det, du har brug for. Og jeg skal gøre mit bedste for at komme med nogle tanker og perspektiver, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre fra der, hvor du står lige nu. 

Med det du fortæller, så synes jeg, at det er vigtigt at få sagt, at jeg godt kan forstå, hvorfor du er blevet lidt forelsket i din lærer. Du skriver, at I har god kemi, og at hun er rigtig sød, men også at du har tiltro til hende. At du føler dig fortrolig med hende, og at jeres samtaler betyder rigtig meget for dig. Og det lyder for mig til, at hun er en, som får lov at høre de ting, som betyder allermest for dig, og at hun tager godt imod dem. Jeg tror, at de fleste engang imellem kan føle sig forkerte eller mærkelige og derfor frygte, at der ikke er nogen, som vil holde af den, man ægte er. Og hvis man så faktisk møder en, som anerkender en for den, man er, og som ligesom står ved ens side, så kan jeg virkelig godt forstå, at det menneske vil få stor betydning for en, og måske endda en særlig plads i ens hjerte. 

Som du selv påpeger, så er der jo desværre et ret væsentligt "men" i din situation. Og jeg skriver desværre, fordi jeg allerhelst bare ville fortælle dig, at alt det, du håber på, vil ske, men det kan jeg bare ikke i den her situation. Jeg tænker, at der er flere grunde til, at det nok ikke vil være en god idé at handle på dine følelser i den her situation. Blandt andet tænker jeg, at der er en aldersforskel på jer to. Du er 16 år, og hvis hun er din lærer, så er hun nok i hvert fald omkring 10 år ældre. Og 10 år er rigtig meget, særligt når man er så ung, som du er. I to er med al sandsynlighed meget forskellige steder i jeres liv, og det er altså desværre bare ENORMT svært at forene. Det er sådan den lidt mere milde del af problemet, for med den aldersforskel I har, og når hun også er din lærer, så er det faktisk ulovligt, hvis hun indleder et forhold med dig. Der er simpelthen en lov, som bestemmer, at man som lærer ikke må være i et forhold med sine elever. Derfor så er det reelt set ikke en mulighed for jer to at være sammen, også selvom du elsker hende. 

Når det så er sagt, så tænker jeg stadig, at hun kan være en vigtig person i dit liv. Det skal bare være på en anden måde, som ikke er upassende set i lyset af den relation, I har til hinanden som lærer og elev. En middelvej mellem ingenting og alting. Jeg tænker, at hun måske kan være mere en mentor, en støtte og en ven. Og alle de ting, tænker jeg egentlig godt, at du kan fortælle hende. Fortælle hende, at det betyder utrolig meget for dig, at hun ser dig og støtter dig, og at hun giver dig et sted at føle dig tryg. At du sætter pris på hende, og at du er taknemmelig. Jeg forestiller mig, at hun vil blive glad for at høre, ligesom det gjorde mig glad at høre, at mine kollegaer og jeg også gør en forskel. Det er altid rart at blive set og anerkendt, for det man gør, og jeg tænker altid, at det er okay at sige "tak". 

Det er selvfølgelig helt op til dig, og du skal ikke føle dig tvunget til at tale med hende, hvis du føler, at det vil gøre det sværere for dig at slippe de romantiske følelser, som du har for hende. Det vil nok tage lidt tid, og det kan godt være, at det kræver, at du holder en smule afstand i en periode. Jeg tror dog, at det vil hjælpe, hvis du får talt med nogen omkring, hvordan du har det. Det virker i hvert fald for mig til, at meget af det her handler om, at du og hende har noget sammen, som du måske ikke lige føler, at du har med andre. Så hvis nu du  kunne have mod på at åbne lidt op og snakke med din familie og dine venner, så kunne det jo være, at du kunne få den samme relation til nogle af dem, som du har til din lærer? Og så ville det måske være lettere at komme sig over din forelskelse i din lærer, hvis hun ikke længere er den eneste, som lytter til dig og støtter dig?

Jeg tænker også, at det er noget med, hvordan man rammesætter situationen. Så i stedet for bare at se det som en frustrerende og ærgerlig situation, så se det som en erfaring, som kan hjælpe dig fremadrettet. Du har sikkert lært en helt masse om dig selv, og det lyder i hvert fald til, at du har lært lidt om, hvad du søger i en partner. Og ikke ment på den måde, at du skal finde én, som er præcis, som din lærer, men mere at du måske nu ved lidt mere om, at du faktisk har brug for, at en partner lytter til dig, og støtter dig på en måde, som du måske ikke vidste tidligere?

Jeg ved ikke, om nogle af mine tanker hjælper dig i din situation. Jeg håber det! Men jeg ved også, at nogle gange så er kærlighed bare ulykkelig. Og det er vildt hårdt og vildt frustrerende. Og du skal bare vide, at det er okay at have det sådan. Det er okay at føle, at det er unfair og håbløst, men jeg er sikker på, at den følelse nok skal gå over igen. Du skal nok komme over det her. Og du har så meget liv foran dig. Du kommer til at vokse og udvikle dig helt vildt, og en eller anden dag når du mindst venter det, og når det giver mening, så kommer den store kærlighed. Det er jeg helt sikker på. Så mist ikke modet, men nyd dine ungdomsår, og så kommer alt det andet, når det kommer.

Som sagt håber jeg, at mit enormt lang svar giver lidt mening og kan hjælpe dig, men hvis det nu ikke har, eller hvis du føler, at du har brug for at snakke lidt mere om det, så tøv ikke med at kigge forbi en af vores rådgivninger f.eks. chat eller SMS. Her er du altid velkommen!

Jeg ønsker dig alt det bedste, og sender varme tanker din vej,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program