Hej.

Lige på forhånd, så er det et lidt lagt spørgsmål

Jeg er 21 år gammel og jeg bor på et bosted, hvor vi sidste sommer (2020) fik 3 nye mænd ansat som personale. Den ene af mændene, lad os kalde ham "Lars" på næsten 60 år, fik vi i August måned og første gang jeg mødte ham syntes jeg der var noget specielt over ham, men jeg kan ikke forklare hvad det er. Han er en frisk type med meget humor som jeg personligt godt kn lide, når man skal have en relation og han kommer godt ud af det med alle beboerne og det øvrige personale. I starten snakkede vi ikke ret meget sammen, for jeg har det bedst med at se folk an og ligesom "observere dem" inden jeg lukker op og begynder at snakke, men han opsøgte mig alligevel altid meget når jeg var ude fra mit værelse i fællesrummene og snakkede med de andre. Jo længere tid der er gik, jo mere begyndte vi at snakke og han begyndte at være lidt mere fysisk når han opsøgte mig, som f.eks. at prikke mig i sidderne, give mig et lille dask på armen og lignende, og jeg kunne godt lide det på en lidt mærkelig, men god måde. Jeg begyndte efter lidt længere tid, at tænke meget på ham når han ikke var på arbejde og ligesom savne ham på en måde, jeg ikke har gjort før med nogle af de andre personaler, selvom det måske kun var 1 eller 2 dage han havde fri. Nogle gange, når vi var alene og der ikke var nogle andre personaler eller beboere i nærheden kunne han finde på, at kalde mig for skat, søde, sveske, smukke osv. Og når vi så var ude blandt andre mennesker, begyndte han flere gange at sige, at vi var kærester og vi snart skulle giftes, men lige bagefter sagde han at bare lavede sjov, men jeg kunne rigtig godt lide det.

Indtil nu er vores relation blevet meget bedre end den før har været og vi kan snakke om alt mellem himmel og jord i flere timer hvis vi får lov. Jeg føler stadig de samme ting, bare lidt kraftigere, når han gør eller siger de ting jeg tidligere har beskrevet. Vi har 2 gange haft det vi kalder for en PN-tur (en én til én køretur med hhv. En af personalerne og så en selv hvis man har det skidt psykisk) og den første tur var jeg meget ked af det, da min morfar havde fået konstateret kræft. Vi kørte på havnen og gik en tur der og der var ikke nogle andre mennesker overhovedet. Vi går og snakker, men stopper tit op hvis han ville have mig til at kigge op fra jorden og så fik jeg et kram eller 2 hvor vi så gik videre bagefter. Vi stopper så op igen, jeg får et kram og da vi gik videre tog han mig i hånden og snakkede bare, som om intet var hændt. Jeg fik det vildeste sus i maven og mit humør vendte 180 grader lige med det samme og sådan gik vi i 5-10 min. Anden gang vi var på PN-tur, der gjorde han det samme med at kramme og holde i hånd, men bare i længere tid ved begge dele. Jeg har drømt et par gange, at "Lars" og jeg var kærester, havde sex og puttede, altså ting man laver når man er kærester.

Det kan godt være jeg er mærkelig, men jeg er bange for, at jeg måske er ved at blive forelsket i "Lars" og han måske er det samme med mig. Han har godt nok kone og børn, og oven i det er der jo over 35 års forskel på mig og ham. Jeg har aldrig rigtig prøvet at være forelsket, fordi jeg indtil jeg blev 19-20 år ikke rigtig kunne mærke nogle af mine følelser på samme måde som jeg kan nu, så jeg ved ikke hvordan det føles.

Jeg håber ikke at teksten er for forvirrende og læse og, at i kan hjælpe mig med at finde ud af om jeg er forelsket og i så fald hvad jeg kan gøre ved det? I er velkomne til at stille spørgsmål, hvis der er noget i undre jer over.

Med venlig hilsen pigen på 21 år :)