Lang og uregelmæssig menstruationscyklus
Lang og uregelmæssig menstruationscyklus
Jeg er i tvivl om min cykluslængde og variation på min menstruation er normal. Jeg fik min menstruation for 3 år siden. Længden på selve menstruationen er ret normal, den varer for det meste 5 dage. Der går dog ret lang tid i mellem mine menstruationer, har oplevet at der kan gå op til 51 dage. Som sagt varierer den også, mine sidste 4 cyklusser har varet 46, 51, 32 og 48 dage. Er det normalt og sundt, eller er det noget jeg skal snakke med nogle om?:)
Kære spørger,
Det er normalt at der i starten af ens menstruation er længe mellem menstruationerne. Og selvom man har haft sin menstruation i noget tid, oplever knap 40% af kvinder mellem 15-24 år mindst én gang om året, at der går mere end 35 dage mellem to cykli. Jeg synes du skal bestille tid hos din egen læge. Så kan din læge lave en gynækologisk undersøgelse og tjekke nogle hormoner og I kan snakke sammen om dine menstruationer. Hvis din læge vurderer at det er nødvendigt kan du blive henvist til en gynækolog.
Med venlig hilsen,
Louise