knop på penis

brevkassespørgsmål

knop på penis

brevkassespørgsmål af
Zeth
13 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

hej, jeg er en dreng på 13 år, og jeg lider af Anst for død, jeg lever i et liv hvor stort set hele min familie har været læger, el. sygeplejesker. og igår opdagede jeg at jeg havde en rød knop på siden af min penis, den gjorde ikke ondt, når jeg ikke rørte den, men når jeg rørte den, så gjorde den ondt. som sagt lider jeg af angtst, og jeg tør ikke fortælle mine forældre eller nogen om det, og jeg er så bange for at dø af en eller anden sygdom, og jeg er så bange for at have kræft, kan i komme med noget der kan lindre mine tanker, hilsen dreng på 13 år

Svar: 

Kære Zeth

Når du i forvejen er rigtig bange for døden, kan jeg godt forstå at du bliver rigtig bange for om det kan være noget farligt du har opdaget. Jeg vil rigtig gerne starte med at sige at jeg er ret sikker på, at det du har fundet virker til at være ret harmløst. 

Når du beskriver knoppen lyder det som en bums eller en betændt hårsæk. Begge dele er fuldstændig ufarlige. Undgå at pille for meget ved knoppen, og så er der rigtig god sandsynlighed for at den forsvinder helt af sig selv indenfor en uges tid. Hvis knoppen bliver ved med at være der, eller hvis den begynder at blive rød og irriteret, eller gøre mere ondt, er du nødt til lige at få det tjekket. Det er stadig ikke noget som er farligt, og jeg er sikker på at det her ikke er noget du på nogen som helst måder kan dø af. 

Når du alligevel skal få det tjekket, hvis den bliver ved med at være der, så handler det om at du får sikkerhed for at det er helt ufarligt, hos din egen læge, så den her bekymring ikke skal fylde så meget. Jeg ved godt at du måske ikke har lyst til at tage sådan en snak med din læge, eller fortælle det til dine forældre, men det synes jeg alligevel du skal overveje. Altså hvis knoppen ikke går væk, hvilket jeg stadig tænker den gør, helt af sig selv. 
Selv om du siger at du er bange for at fortælle det til nogen, så har du fkatisk allerede gjort det. Du har fortalt det her i brevkassen, og det er virkelig sejt, når du er så bange for sygdom og død. Hvis det bliver nødvendigt, så tag en snak med din læge, og måske dine forældre. Jeg er helt sikker på at det er ufarligt, og at din læge vil kunne gøre det helt klart, så dine tanker kan blive lindret. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program