Kære Sarah,
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du har nogle spørgsmål som trænger sig på, og at du ikke helt ved, hvad du skal gøre i den her situation. Det lyder til, at jeres tætte og gode venskab har ændret lidt karakter, og nu er et venneforhold, hvor I også udforsker hinanden seksuelt.
Jeg tænker ikke, at der er noget i vejen for, at I er venner på den måde. Det er hverken klamt eller forkert. Og hvis I nyder det og synes det er spændende, så er det ikke så vigtigt, hvad andre mon tænker om det. Men det er vigtigt, at der er klare linjer, så ingen af jer bliver såret. Når nu du ved, at din ven har følelser for dig, og måske gerne vil mere end du vil lige nu, så tænker jeg, at du er nødt til at snakke med ham om, hvor du står lige nu, og hvordan du har det, og hvad du tænker, der skal ske fremadrettet. Hvis du ikke har lyst til at være kærester med ham, så skal du ikke blive kærester med ham. Jeg tror, at det kan sætte jeres venskab over styr, hvis du bare lige vil prøve det, men så får kolde fødder. Derfor skal du være helt sikker, før du siger ja til det. Brug noget tid på at mærke efter nede i maven, og som du skriver, så har du en tvivl lige nu. Måske er du tiltrukket af, at I skal lave noget mere sammen seksuelt, men det behøver ikke betyde, at du er forelsket i ham eller vil være kærester med ham. De stærke følelser og den tryghed, du beskriver, at du har, kan sagtens være en dyb vennefølelse. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad du skal gøre eller ikke gøre, men jeg kan sige, at det er vigtigt, at du har dig selv med 100%. Selvfølgelig kan man ikke vide, hvad der sker i morgen, men hvis du har en overvejende tvivl, så lyder det ikke som om, du helt er der endnu. Det kan godt være, at det kommer lige pludseligt, for det er ikke unormalt at udvikle kærlighedsfølelser for en, som man lader komme så tæt på, som man gør, når man er intime sammen. Måske kunne det være en god idé at snakke med nogle af dine venner om, hvad du skal gøre, og om hvordan det er, når man er forelsket eller vild med nogen. Det kan også være, at du kan snakke med din mor om det, eller måske din søster (hvis du har sådan en).
Du spørger, om det er for tidligt at få finger. Det kommer helt an på, hvordan du har det med det. Hvis du kan mærke den mindste lille ondt i maven over det, eller at du er utryg, så skal du ikke gøre det. Men hvis du synes det kunne være sjovt og frækt at prøve det, så skal du bare springe ud det - med det forbehold at du tager en snak og fortæller din ven, hvordan du har det, hvor du står, og hvad han kan forvente fra dig. Du skriver, at du er bange for, om folk finder ud af det. Til det vil jeg sige, at du altid kan sige til din ven, at du forventer, at det er noget, som bliver mellem jer to, og så har du i øvrigt altid lov til at sige fra (også i øjeblikket), hvis du skifter mening, eller det ikke føles rart.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Kram Ulrikke