Min fremtid

brevkassespørgsmål

Min fremtid

brevkassespørgsmål af
Liva A.
16 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 16, snart 17, år.

Jeg har en rigtig stor musikalsk interesse. Jeg er sanger, sangskriver og amatør skuespiller. Min drøm er at blive professionel sanger og lave skuespil også, dog er sang vigtigst for mig. Jeg har sunget siden jeg kunne snakke og vil nok gøre det resten af mit liv. Jeg har en sang ude på spotify som hedder "she tries" og jeg planlægger at udgive flere i fremtiden. At synge er lidt den eneste drøm jeg har omkring min fremtid, jeg ved bare ikke hvordan jeg skla gå omkring det.

Jeg starter efter sommerferien på en HF uddannelse, eftersom jeg skla have en backup plan. den har jeg dog ikke regnet ud hvad skal være endnu. 

Jeg synger altid karaoke til mine yndlingssange og går også til privat sangundervisning, som jeg har gjort i snart 2 år. Jeg har deltaget i en amatør musical og har sendt flere auditions ind til forskellige ting, dog uden held.

Mit spørgsmål er: hvordan kan må blive opdaget i musikverdenen? Hvad kan man selv gøre for at få processen til at skride fremad?

Tak fordi du læste :).

Svar: 

Hej Liva A.

Tusind tak for dit brevkassespørgsmål. Det er rigtigt dejligt at høre, at du har en drøm, og at du går efter at gøre den til virkelighed!

Jeg ved desværre ikke nok omkring musikverdenen til at kunne give dig et klart svar omkring, hvad du kan gøre for at blive opdaget som sangtalent. Men jeg vil meget gerne prøve at komme med nogle bud på, hvad du måske selv kan gøre.

Du skriver, at du allerede er godt i gang med at indsende auditions og udgive lidt musik, og det lyder som om, at du allerede er godt på vej. For langt de fleste musikere/sangere har det været en lang og hård vej ind i musikverdenen, hvor der er blevet øvet og øvet, og hvor man formentlig også har fået nogle afslag . Så jeg tænker, at du skal kæmpe videre for din drøm, selvom det kan kræve en del arbejde og gåpåmod.

Det kan være, at du kan prøve at tage kontakt til andre upcoming musikere og høre dem ad om gode råd, sparring eller samarbejder. Det kan være, at du kan udgive noget musik sammen med en anden, som også brænder for at slå igennem som sanger eller musiker. 

Du skriver også, at du efter sommerferien starter på en HF uddannelse for at have en backup plan. Jeg tænker, at det er en rigtigt godt idé at have nogle andre muligheder eller planer i baghovedet, og det kan være, at du kan kombinere din interesse for musik med dem. Det kan være, at du kan blive musiklærer eller starte på konservatoriet. Det kan være, du kan prøve at snakke med din kommende studievejleder omkring det og hvilke muligheder, du har for at tage en uddannelse indenfor musik. Som sagt synes jeg, at du skal klø på! Men det kan være rart, at kende til nogle alternativer.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Held og lykke med det hele herfra :)

De bedste hilsner,
Marie

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program