Hej med dig,

Øv, det lyder virkelig ikke rart. Jalousi er en rigtig grim ting, og kan være meget ødelæggende for et forhold. Det er rigtig svært for den, der er jaloux, fordi tankerne kværner rundt i hovedet, og kan blive altopslugende. Og det er rigtig svært for den, der hele tiden bliver mistænkeliggjort, og hele tiden skal mærke en mistro og mistillid.

Jalousi kan være svært at komme af med. Især når man, som dig, har dårlige erfaringer med tidligere kærester i bagagen. Men det er muligt at komme af med den. Men det kræver tid og tålmodighed, fra begge parter. Og så kræver det åbenhed.

De dårlige erfaringer du har med dig fra tidligere betyder, at du har behov for en hel del positive erfaringer, for at veje op for dem. Du har, så at sige, behov for "modbeviser"; du har behov for at mærke, at selvom din ekskæreste var en røv, så er det ikke det samme som at din nuværende kæreste også er det. Men når man er blevet forrådt, så tager det tid at hele, og det tager tid før man for alvor kan stole på andre igen. Men det at du har skrevet her, er et rigtig godt første skridt på vejen til at få det bedre, og til at mindske jalousien. Og det er vigtigt, at den bliver mindsket, eller måske endda forsvinder helt. For det er alt for hårdt at gå rundt med den følelse. Både for dig og for din kæreste.

For præcis ligesom det er hårdt og tungt for dig at gå med, så er det heller ikke rart for din kæreste, at du bliver jaloux. For det kan få ham til at føle sig mistænkeliggjort, og det kan få ham til at føle, at du ikke stoler på ham, akkurat ligesom du fortæller han siger. Og den slags er gift for et forhold.

Det er rigtig godt, at du allerede snakker med din kæreste om det. Det er vigtigt, at han kender til dine følelser af jalousi, hvor de kommer fra, og hvad du gør for at håndtere dem. Det er også vigtigt at du fortæller ham, at du ikke har lyst til, at de skal fylde. Når han ved hvordan du har det, vil det formentlig blive nemmere for jer begge to at være i. Og I vil formentlig også kunne undgå nogle af de der trælse skænderier, der kan opstå, når den ene part er usikker på sig selv, på forholdet, på den anden, eller på alle tre ting på én gang, hvor man ofte får sagt nogle ting, man slet ikke mener.

Der er en risiko for, at dine følelser af jalousi skaber splid imellem jer, og ender med at skubbe ham væk. Men så længe du taler åbent med ham om det, mindsker du den risiko. For selvom jalousi er en grim følelse, så udspringer den som oftest af noget positivt - i dit tilfælde, at du holder meget af din kæreste, og at du ikke vil miste ham.

Ubearbejdet jalousi vil i langt de fleste tilfælde ende med at blive så destruktivt, at forholdet går i stykker. Men det at du skriver her viser mig, at du gerne vil kæmpe for det, og du gerne vil af med din jalousi. Når du har det sådan, er der gode muligheder for, at det kan komme til at ske. Men det kræver hådt arbejde. Og det kræver mange samtaler mellem dig og din kæreste. Og måske også mellem dig og en god ven/veninde. For jalousi er en af de mere tabubelgate følelser, og derfor én, de fleste af os ikke er så glade for at tale om. Men det er noget rigtigt møg, for når vi ikke taler om den, bliver den som regel bare værre og værre, stærkere og stærkere. Og det er okay, at du har det som du har det. Men du er selvfølgelig nødt til at lære at håndtere det på en hensigtsmæssig måde.

Jeg ved ikke om du allerede har gjort det, men hvis ikke kan det måske hjælpe, at du fortæller din kæreste, hvornår det er du bliver jaloux. Er det på bestemte tidspunkter? Er det ift. bestemte piger? Er det når han siger eller gør noget bestemt? Den slags spørgsmål kan hjælpe jer begge til at navigere i det.

Samtidig er du også nødt til at være åben over for, at han har kontakt med andre - både drenge og piger. Og at han snakker og måske også skriver med andre - både drenge og piger. Så længe det er på venskabeligt plan er det helt okay. Og faktisk sundt, for vi har alle brug for nære venskaber og tætte relationer. Det er alt for skrøbeligt, hvis vi kun har én person i vores liv. Så ud over at snakke er I også nødt til at praktisere åbenhed. Du skal lære at rumme hans relationer ud over dig og dine egne reaktioner på samme, og han skal lære at rumme dine følelser og rekationer. Det kan være svært, men det er på ingen måde umuligt. Og igen, dit brev viser mig, at du har hvad der skal til, og at du gerne vil kæmpe.

Jeg hepper på dig!

Mange hilsner,

Siv