Kære pige.

Tak for dit brev. Først og fremmest er det rigtig godt at høre at du er stoppet med at cutte. Det er ikke alle der formår at stoppe. Så det er virkelig flot af dig! Du har flere muligheder i den situation du er i nu. Men det afhænger af om du er et sted nu, hvor du ønsker at det ikke skal være hemmeligt mere at du har cuttet og at du ønsker fuldstændig åbenhed omkring det? Det skal du lige tænke over. Hvad ønsker du i den sammenhæng? Jeg kan virkelig godt forstå du har svært ved at tale med dine forældre om det, når de reagerer på den måde som du beskriver. Men på den anden side er det også en helt naturlig forældre-reaktion, da de føler et ansvar for dig og hele tiden vil afsøge om de kunne have hjulpet dig eller på nogen måde forhindret dig i at have dette behov for at skære i dig selv. Du skal vide at de kun gør det af kærlighed til dig. Men dine forældre har brug for at vide at din handling ikke handler om dem. Den handler om dig. Hvis de på nogen måde føler skyld eller føler sig såret (hvis/når du er nødt til at fortælle dem det) er det vigtigt de forstår at det ikke handler om dem. De kan eventuelt søge information på lmsos.dk (LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade), som også giver støtte og vejledning til pårørende. Hvis du ikke orker en samtale med dine forældre så skriv det i et brev, hvor du samtidig henviser til LMS.

Som jeg startede med at skrive, så har du flere muligheder nu. Gør op med dig selv om du ønsker fuldstændig åbenhed eller om det fortsat skal være hemmeligt. Hvis du ønsker at fortælle det til dine kommende efterskolevenner, så kan du vælge at være helt ærlig og sige at du i en periode havde det svært, en indre smerte, som du kun kunne få ud ved at cutte, da du ikke så andre muligheder, men at du nu har det meget bedre og er stoppet. Og nu er det en del af din livshistorie. En del af dig, der hører til i din fortid. Og det kan du selvfølgelig kun gøre, hvis du er kommet til en accept af din fortid. Hvis du ikke føler dig flov eller lignende. Men hvis nu du ikke føler dig helt klar til at være åben omkring det, så kan du fortsat forsøge at skjule dine ar. De sidder jo ikke et synligt sted. Du kan vælge lange shorts eller bukser til idræt osv. I svømmehallen kan du eventuelt have et par smarte badeshorts på sammen med din badedragt eller i stedet for dine bikinitrusser. Det er set før blandt piger i svømmehallen eller på stranden og det kan være en del af din personlige stil. 

Det vigtigste er om du føler dig klar til at fortælle det åbent og ærligt. Hvis ikke og nogen spørg, så er det okay at sige, at du ikke vil tale om det nu, men måske en dag når du er klar. På efterskolen kommer man ret hurtigt tæt på hinanden og når du føler dig tryg ved din værelseskammerat eller andre, så kan du sige det på den måde, som jeg foreslog før. Du havde brug for at komme af med en smerte og det var den eneste måde for dig, men nu er du videre. Nogle vil forstå, andre vil have svært ved det, men tag udgangspunkt i dine egne følelser og oplevelse. Det er din historie og din sandhed. Og så skal du vide, at du jo er meget mere end dine ar, så selvom de her tanker fylder i dig om at få det sagt er det ikke sikkert det vil fylde så meget i andre. De ser hele dig og ikke kun dine ar.

Håber du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt det bedste. Du er sej!

Venlig hilsen, Lisa.