Hjælp. Har lyst til sex

brevkassespørgsmål

Hjælp. Har lyst til sex

brevkassespørgsmål af
14 år
14 år
Oprettet 3 år 2 måneder siden

Har Lyst til sex men er kun 14 år gammel og er en dreng hvad skal jeg gøre. Hvis man bestiller noget over nettet kan ens forædre så ikke hvad man køber. Pliz hjælp.

Svar: 

Hej med dig,

Det er helt almindeligt at have lyst til sex i din alder. Og det er også helt almindeligt at have MEGET lyst til sex. Men det er knap så almindeligt at have sex i din alder. Gennemsnitsalderen for den seksuelle debut ligger på omkring 16 år i Danmark, så hvis du har sex nu, er du en af de hurtige.

Noget andet er, at det at have lyst til sex ikke nødvendigvis er det samme som at man er klar til at have sex. Det er nemlig en rigtig god idé at bruge noget tid på at lære sig selv godt at kende først. Så mens du venter på at finde en at have sex med er kan du passende bruge tiden på at udforske dig selv og din krop, og på den måde finde ud af hvad du godt kan lide, hvad du tænder på, og hvad du har lyst til.

I forhold til dit spørgsmål om, hvorvidt dine forældre kan se hvad du køber, hvis du bestiller noget på nettet, er svaret som udgangspunkt "ja". Nu ved jeg ikke hvad det er du tænker på at købe eller hvorfra, men eftersom du er 14 år gammel vil onlinekøb kræve, at du bruger dine forældres dankort/visakort/kreditkort og så kan de ikke undgå at finde ud af det. Især fordi de vil skulle verificere købet med deres NemID, jævnfør de nye regler, der trådte i kraft i midten af januar i år. Desuden vil de formentlig også kunne følge med på netbank. Ingen af stederne kan de se hvad præcis du har købt, men de kan se hvor du har handlet.

Jeg håber det gav svar på dine spørgsmål. Ellers spørg endelig igen :)

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program