Hej med dig,

Det lyder som en svær situation du står i, og jeg kan godt forstå du ikke ved hvad du skal gøre.

Hvis det kun er din mor, der ser transkønnede som deres biologiske køn, og som du tænker ikke vil acceptere dig som den du er, tænker jeg, at du kan overveje at starte med at fortælle det til resten af familien. For hvis de er mere accepterende og mere forstående vil de være en god støtte at have i ryggen, når du skal fortælle din mor det. Og måske vil det også gøre det nemmere for din mor at forstå og acceptere dig, hvis hun kan se at alle andre i familien gør det.

Jeg synes også du skal overveje at tage en snak med din mor om, at det gør dig utilpas, når hun omtaler transkønnede personer ved deres biologiske køn. Den snak kan enten ligge i forlængelse af, at du fortæller hende, at du selv er transkønnet, fordi det så er en forklaring på, hvorfor det gør dig utilpas. Men den kan også sagtens ligge før du fortæller hende, at du selv er transkønnet. For i virkeligheden handler det om respekt, accept og forståelse for andre, og den samtale kan I sagtens have, uden det behøver at handle om dig personligt.

Når jeg læser det du skriver får jeg fornemmelsen af, at du oplever at din mor ikke er accepterende over for transkønnede personer, men måske også, at hun ikke respekterer dem. Det skal der ændres på. For du skal ikke gå og skjule hvem du er. Jeg kan sagtens forstå, at samtalen kan være enormt svær at tage. Især hvis du er sikker på, at din mor vil ignorere alt hvad du siger. Derfor tænker jeg, at du også kan overveje at skrive et brev til hende, hvor du forklarer hvordan du har det og hvem du er. I et brev er det ofte nemmere at få sagt alt det man gerne vil, fordi man kan skrive det i ro og mag og uden afbrydelser. Det er også tit lettere at "lytte" til og forstå hvad der bliver "sagt", hvis det står i et brev, netop fordi ordene står sort på hvidt på et stykke papir. Et stykke papir, som man ovenikøbet kan vende tilbage til senere, hvis man får lyst eller behov.

Jeg håber du finder en god vej til at få fortalt det til din familie og din mor. Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv