Tis under sex

brevkassespørgsmål

Tis under sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 2 måneder 3 uger siden

Hej jeg havde sex med Min kæreste og jeg troede jeg fik en sprøjteorgasme men det lød som om jeg tissede og det lugtede ekstremt meget som tis. har aldrig hørt om nogen der har tisset under sex og er ekstrem flov er dog glad for at min kæreste ikke synes jeg er ekstrem ulækker nu men det gør jeg og jeg føler at der er noget galt med mig. Men mit egentlige spørgsmål er om det egentligt er muligt at tisse under sex?

 

Svar: 

Hej med dig,

Du kan tage det helt roligt, det er helt afgjort muligt at tisse under sex. Faktisk viser de fleste undersøgelser, at den væske, der komme ud ved en sprøjteorgasme, er en blanding af tis og "noget andet". Hvad det "noget andet" helt præcist er står hen i det uvisse, men det lader til primært at bestå af den naturlige "glidecreme" kvinder producerer, når de bliver våde.

Så du er hverken ulækker eller unormal. Du er helt, helt normal og du er langt fra den eneste (eller den første), der har tisset under sex. Men hvis du gerne vil undgå det sker igen er det en god idé at tisse af inden du har sex.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program