Kære du,

Først og fremmest tillykke med dit vægttab. Sikke et sejt arbejde med et stort resultat. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret og måske demotiveret af, at du ikke føler, at du har opnået helt det udseende, du ønskede. Det er helt naturligt, at det er hårdt at skulle forholde sig til en ny krop med løs hud, og det er nok særligt sårbart, når man samtidig er ung som dig.

Jeg tror, at det er svært bare at komme videre og fokusere på alt det, du allerede har opnået, og på at få det godt i din nye krop. Jeg forstår virkelig godt, at du har svært ved at forlige dig med hængebryster og løs hud som 18-årig, og at det sætter en stopper for din lyst til at vise din krop frem. Du fortjener helt sikkert at komme i mål med den her rejse, og at have en oplevelse af at have en dejlig krop, som du føler dig tilpas i. Det kan være utroligt hæmmende, og man kan komme til at bruge så uendelig meget energi på at finde tøj, bh’er osv., som kan skjule det eller holde på formerne. Jeg kan høre, at du også har forsøgt dig med diverse løsninger og er nået frem til et kompromis med et sports bh. Det vigtigste lige nu er at finde det, som er det rareste at have på – det skal i hvert fald ikke gøre ondt! Det tror jeg også på kan ses på den måde, man bærer sig selv på. Jo bedre man har det med sig selv, jo federe udstråling sender man ud.

Jeg kan også læse mig frem til de samme kriterier for en operation med henvisning fra det offentlige, som du kan. Dog vil jeg tilføje, at der også lægges vægt på de psykosociale udfordringer som en så stor forandring med ens krop kan have. F.eks. hindringer i intime relationer, utilpashed med at være letpåklædt, forringet livsglæde og livskvalitet. Det tages med i en samlet vurdering, ligesom at det også vurderes, om der ses ekstreme forandringer i forhold til patientens alder. Særligt for en brystoperation gælder også et udtalt misforhold mellem patientens alder og brysternes udseende, og at en almindelig bh ikke kan afhjælpe problemet. Det tænker jeg umiddelbart, uden at være læge eller specialist, alt sammen er noget som gør sig gældende i dit tilfælde, og det kan måske give dig lidt håb for, at der er ret sandsynligt, at du kan henvises til en vurdering igennem din egen læge.

Du skriver, at du synes, at det er pinligt at snakke med dine forældre om dine bryster. Det forstår jeg godt, og vægttab eller ej, så tror jeg, at de færreste har lyst til at snakke med deres forældre om bryster eller lignende. Da du er over 18 år, er det op til dig, hvor meget dine forældre skal vide – også hvis du bliver henvist videre. Jeg synes at kunne fornemme, at der i dit spørgsmål mellem linjerne er en lyst til at inddrage dine forældre i det, og det vil jeg klart også anbefale. At skulle opereres er en stor ting, og jeg tænker, at det vil være rart for dig at have en støtte i dine forældre. Både omkring selve beslutningen og de tanker, du gør dig, men også i det eventuelle forløb. Jeg er sikker på, at dine forældre ikke vil tænke, at det er underligt eller pinligt, at du gerne vil snakke med dem om det, tværtimod er det en stor tillidserklæring, og de vil helt sikkert gerne hjælpe dig. Hvis du slet ikke føler, at du kan snakke med dem, så kan du overveje, om der er en anden i din familie eller omgangskreds, som du vil kunne snakke med. Jeg tænker, at du både går rundt med nogle følelser lige nu omkring din krop og dit udseende, som det kan være godt at få vendt med en anden, men der kan også opstå bekymring for operationen og resultatet, som det vil være fint at få snakket om. Det er en stor lettelse at få åbnet op, og jeg er helt sikker på, at du vil få det bedre ved at snakke med nogen om det. Du kan også tænke over, om det vil være en hjælp for dig at starte snakken med at vise dem det her brev, som du har skrevet til os.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg vil ønske dig alt det bedste herfra!

Kram fra Ulrikke