Gravid

brevkassespørgsmål

Gravid

brevkassespørgsmål af
Karen-Elisa
16 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej.

Jeg er en pige på 16 år som stoppede med at have min menstration i tre måneder, fordi jeg ikke spiste nok.

fik min menstration igen her i starten af januar. Efter den var gået væk som i dagen efter, havde jeg sex for første gang og vi brugte kondom. 
Jeg så kondomen bag efter og  den så helt fin ud som intet var sprunget. Men jeg er stadig rigtig bange for at kunne være gravid, da jeg skulle have haft min menstration her d 5 februar men har ikke fået den og ved ikke om det er fordi den skal vænne sig til at blive real mæssig igen.

døjer lidt med svimmelhed nogen gange, men det som om det er blevet værrer, og er rigtig bange for at være og blive gravid, da det var første gang for os begge og kan ikke rigtig fortælle min mor det.

ved ikke hvad jeg skal gøre og er virkelig urolig 

hilsen urolig pige

Svar: 

Kære urolige pige

Jeg kan godt forstå du er nervøs, men jeg tænker faktisk ikke der er så stor grund til bekymring. Når menstruationen har været helt pauseret, kan der sagtens gå noget tid, før den bliver regelmæssig. Det er ikke unormalt. 
Når I benyttede kondom, og det ikke sprang, har du allerede sikret dig rigtig godt. Et kondom der bruges korrekt, er altså tæt på at være 100 procent sikkert, så jeg er ret sikker på at der ikke er grund til bekymring. 

Hvis der fortsat går en eller to uger, uden at din menstruation kommer, synes jeg du skal tage en graviditetstest. Jeg tror som sagt ikke at du er gravid, men hvis man er meget nervøs, kan det i sig selv udsætte menstruationen. Så jeg tænker mere det handler om at du kan få ro i sindet.
Hvis du oplever at din svimmelhed bliver værre, kan det ikke udelukkes at det også kan hænge sammen med at du er meget nervøs, og ikke mindst at du selv er meget opmærksom på det lige nu. Men alligevel synes jeg du skal gå til din læge, for en sikkerheds skyld, så din læge kan vurdere om der skal gøres noget i forhold til svimmelheden.
Hvis du endnu ikke har fået taget en test, når du taler med din læge, og hvis menstruationen endnu ikke er kommet til den tid, kan din læge jo også lige tjekke om du skulle være gravid med det samme. 

Det tænker jeg som sagt ikke du er. Et kondom er altså bare den sikreste form for prævention, når man bruger det rigtigt, så jeg tænker ikke du er gravid. 

Mange hilsner 
Thea

Theas billede
Thea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program