Overgreb måske?

forumspørgsmål

Overgreb måske?

forumspørgsmål af
Eco"
14 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej..

Jeg ved ikke lige, hvorvidt det her "brev" kommer til at give mening, men jeg vil bare ud med en oplevelse, der fik mit blod til at koge.

Jeg kom forleden forbi en person, en mand, lidt ældre end mig (jeg mødte ham i virkeligheden) han gik med en anden mand, hans ven tror jeg, og jeg overhørte noget af en sætning, den ene af dem sagde(vi gik forbi hinanden, på gaden og der var ikke særlig mange mennesker omkring os) 

Sætningen lød sådan:

"Kvinder burde ikke eksistere, de eksisterer kun for sex og lave mad til mænd." 

Jeg blev meget meget chokeret, stødt ked af det og sur. Også fordi det var sådan en ung mand, måske 17-19 år gammel. 

Jeg valgte at konfrontere ham, og sagde så: "kvinder er altså mere end bare det, du lige sagde." (Jeg havde ikke lyst til at tale om sex, ude på gaden selvom der kun var lidt mennesker)

Begge mændmkiggede meget længe på mig, og de blev ved med deres "kvinder er kun sex dukker" og hakkede på mig med "ååh du er for genert til at sige sex på gaden" 

Jeg plejer at undvige sådanne situationer, men jeg følte virkelig det var vigtigt jeg stod ved mit ord.

Bagefter gik de så begge væk fra mig, og den ene af dem gik helt væk, hjem tror jeg.

Bagefter begyndte ham der var tilbage at tale virkelig seksuelt og nedladende til mig på samme tid. Det var ting som: "du er sikkert virkelig dårlig i sengen, men måske skulle jeg prøve det af?" Og som sagt, så er det en gade med få mennesker, så der var ingen der så noget. Han begyndte også at "trække" mig med hen til et endnu mindre sted, og blev ved med at tale sådan til mig. 

Til sidst prøvede han at tage på mig (han prøvede, men fik ikke lov) og jeg er stadig dybt rystet, bange sur og ked over at man kan finde på sådan noget.

Jeg føler mig virkelig klam. Han fik bare lov at tale sådan til mig. Jeg føler mig også svigtet, fordi hans ven bare gik, og lod det ske. Og ingen af de få andre lagde mærke til hvad der skete.

Det eneste sted, jeg faktisk kunne sige fra, var da han prøvede at tage på mig. Det var virkelig en hæslig oplevelse, især fordi det var en ung mand, ung men nok alligevel voksen. Og jeg er en 14 årig pige.

Jeg beklager hvis nogen finder det her klamt, og måske gør jeg for meget ned i detaljer, men jeg skulle bare ud med det her. 

 

Kommentarer

Hej Eco

Det her hjælper nok ikke. Men jeg vil have præcis de samme følelser og opfatte præcis det samme som du gjorde.

Hvis du tør sige det til til din mor og far, vil det nok være en virkelig virkelig god ide at sige din oplevelse til dem så du kan få hjælp med at komme over oplevelse og at de mænd nok kan blive fundet, for jeg synes det lyder lidt som sexcikane.

Det er helt okay at du skriver det, det er jo derfor Cyberhus er her.

Håber det jeg har skrevet kan hjælpe dig.

118

Jeg syntes det er mega fint det du gjorde, og du skal vide at jeg syntes piger er de sødeste på denne jord. 

116

Hej Eco :)

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er virkelig sejt af dig, at du stod ved dit ord - og sagde fra. 

Jeg tror, at jeg ville have gjort det samme, hvis jeg var i din situation. 
Men spørgsmålet er så bare, hvad man skal gøre - altså jeg mener, der er jo ikke så mange som har set det. 

Egentlig ville jeg nok sige det til én, som jeg stoler på. 
Fx. går jeg i en ungdomssklub, og derovre er der nogen som jeg stoler på. 

Det er nederen, at du skulle have sådan en oplevelse. 

Pas rigtig godt på dig selv!

- heva

 

97

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program