Irriteret hud på penis

brevkassespørgsmål

Irriteret hud på penis

brevkassespørgsmål af
Frans
16 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej, mig og min kæreste er ofte sammen seksuelt, måske 1-2-3 gange om dagen de fleste dage. Jeg er på hovedet af penis begyndt at få nogle rødlige irriteret pletter, ved i hvad det fremkommer af? 

Svar: 

Hey Frans

Det lyder dejligt at du og din kæreste er så glade for hinanden, men ret kedeligt med din penis. 

Rødme, knopper og irritation kan skyldes forskellige ting. 

For det første kan det skyldes at du er lidt hård ved din penis i øjeblikket. Ja, du nyder det selvfølgelig, men penis er enormt sart og hvis man har rigtig meget sex, bliver huden altså bare slidt, og kan derved nemt blive rød og irriteret. 

En anden mulighed kunne være svamp. Helt ligesom piger kan få svamt i skeden, kan drenge også få det på penis. Et typisk symptom på svamp vil være rødme, irritation, og nogle gange også en ændret lugt på penis. 

Det kan jo heller ikke helt afvises, at der kunne være tale om en kønssygdom. Det kunne eksempelvis både være herpes og kondylomer. 

Hvis du kan, tror jeg du skal overveje nogle sex-fri dage. Hvis din penis bliver helt normal efter 3-4 dage uden sex, så er der stor sansynlighed for, at det bare handler om irritation. Hvis det ike forsvinder eller hvis du bare ikke kan undvære sex i nogle dage, så er det altså afsted til lægen. Svamp og kønssygdomme afhjælpes med medicin, men det er vigtigt at det er den rigtige, og derfor vigtigt at du får stille den rigtige diagnose. 

Held og lykke med det - Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program