Følge drømme?

brevkassespørgsmål

Følge drømme?

brevkassespørgsmål af
Annw
21 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej

Jeg går med noget selv, der virkelig nager mig - og det er min uddannelse. Jeg er en person som altid har realisieret mig meget igennem skole, fordi det er det, som jeg har været god til. Tilbage i juni da jeg skulle vælge uddannelse, sad jeg på Bali så det var et super impulsivt valg, med stærk påvirkning af hvad min familie synes jeg skulle læse. Nu er jeg startet på studiet og har gået der et halvt år. Og det halve år har været fyldt med tvivl og faglige nederlag, fordi studiet ikke lige matcher mine faglige kompentencer 100%. Jeg har spurgt mig selv et utal af gange, om jeg i højere grad har valgt på baggrund af hjerne fremfor hjerte, fordi jeg ikke føler mit studie 100% og har skulle ofte slå koldt vand i blodet på mig selv, når jeg var ved at kaste håndklædet i ringet. Nu har jeg undersøgt sagen nærmere og har fundet så mange uddannelser i København, som siger mig så meget mere. Det er bare en stor beslutning at forlade min kæreste, venner og familie her i Aalborg, for at drage til København for at læse noget, som jeg kan mærke jeg brænder mere for. Derudover elsker jeg at være igang igen, og tanken om at skulle droppe ud og holde sabbatår et halvt år i disse coronatider, synes jeg virker helt uoverskueligt. Jeg er i kæmpe vildrede omkring min fremtid, og tanken om at det eneste der holder mig tilbage er at jeg skal flytte fra min kæreste og risikere vores forhold grundet langdistance, virker også helt uoverskuelig. Men føler samtidig også, at det ikke er dét, som skal holde mig tilbage hvis det endelig er. Jeg har også taget mig selv i at tænke, at det egentlig er ligegyldigt hvilken uddannelse jeg vælger, fordi de ligger nogenlunde indenfor det samme faglige spektrum. Så at det derfor ville være helt idiotisk at droppe ud. Jeg er simpelthen så meget i vildrede, og det nye semester starter snart. Hvad er jeres tanker omkring det? 

Svar: 

Hej pige 21 år

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.

Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at kun du har svart på, hvad der vil være det "rigtige" at gøre for dig selv i denne situation.

Men her er hvad jeg tænker udfra det som du skriver:

Du skriver nemlig, at du på dét halve år hvor du har gået på dit nuværende studie, har været i tvivl op til flere gange, og om hvor vidt du har valgt med din hjerne eller dit hjerte. Det tyder for mig på, at der er noget ved dit nuværende studie, som ikke fungere optimalt for dig siden din enorme tvivl. Man bruger mange timer på studiet om ugen i alle de år man studere, så hvis ikke du trives ordentligt i det så syntes jeg uden tvivl, at du skal finde ud af noget andet. Derudover skriver du, at du har fundet nogle spændende studier i København, som du tænker kunne være noget for dig. Som jeg forstår det, er det eneste der holder dig tilbage fra at søge ind i københavn dine venner, familie og særligt din kæreste, hvilket jeg sagtens kan forstå. Det er et kæmpe skridt at søge ind på et studie i en helt anden by langt væk fra ens hjem. Men måske det ene ikke behøver at udelukke det andet? Måske din kæreste også skal læse i København på et tidspunkt, eller, at du kan søge om overflytning til Ålborg på det studie som du søger ind på? 

Hvis du skulle få modet til at søge ind på et af studierne i København, så syntes jeg bestemt, at du skal kaste dig ud i det. Derudover syntes jeg du skal spørger dig selv om hvor vidt det giver mening for dig ,at fortsætte på dit nuværende studie, når du er sådan i tvivl om hvor vidt det er det rette for dig. Selvom tanken om et halvt sabatår ikke er rart, så er det måske det som skal til før du helt kan finde ud af hvad der helt præcis er det rette for dig at gøre. 

Men husk på, at det kun er dig som ved hvad der er det rigtige at gøre.     

Mange hilsner Sara

 

 

 

SaraSs billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program