Er jeg stadig i vennegruppen?
Er jeg stadig i vennegruppen?
Kære brevkasse.
Jeg er en 15 årige dreng, og i det seneste år, har jeg følt, at jeg ikke er en del af den vennegruppe jeg er i. Det er bare en helt normal drenge gruppe, men jeg føler bare at jeg ikke er så sjov at være sammen med mere, og at jeg er pisse irriterende. Jeg har også følt at jeg ikke var god eller sjov nok, så jeg har prøvet at være ligesom andre, men jeg følger at jeg gør noget forkert.
Jeg har også haft mange pige venner, men nu er det som om de også forsvinder, jeg snakker næsten mere med folk jeg snakker med online fra andre lande, end mine rigtige venner her i den virkelige verden.
Kære dig,
Det lyder virkelig ikke sjovt. Når man bliver i tvivl om, om de andre gider én, og om man er god nok, sjov nok, interessant nok til at de gider være sammen med én, så skaber det en stor usikkerhed indeni. Og den usikkerhed gør, at det bliver endnu sværere at indgå naturligt i relationer og bare være sig selv. Fordi det føles som om "sig selv" ikke er godt nok.
Når man har det som du har det, er det helt naturligt at trække sig tilbage fra fællesskabet og begynde at søge sociale kontakter andre steder. Derfor er der heller ikke noget forkert eller unormalt i, at du i øjeblikket snakker mere med dine onlinevenner end med dem du har i den fysiske verden. Her tænker jeg to ting. Den ene er, at det er vigtigt at huske på, at de digitale relationer kan være ligeså virkelige og ligeså rigtige som de fysiske relationer. Den anden ting jeg tænker er, at det kan være helt fint at have de digitale relationer, men hvis man, som du, også ønsker at have venner i den fysiske verden, så er det ikke nok.
Jeg fornemmer, at du mærker en spirende følelse af ensomhed. Det er rigtig godt du reagerer på den så hurtigt som du gør. For på den måde er du allerede godt i gang med at skabe en ændring hen imod det, du gerne vil have til at ske. Du skriver, at du har gået med følelsen af ikke at være en del af den vennegruppe du er i, i et år. Det er lang tid at gå og føle sig udenfor, og at gå at føle sig stadigt mere alene. Jeg forestiller mig, at det ikke er en følelse, der er opstået fra den ene dag til den anden, men derimod en følelse, der er blevet kraftigere i løbet af det seneste år. Og det understreger, hvor godt det er, at du reagerer på den.
Hvis du har mod på det synes jeg du skal overveje at tage en snak med de andre drenge i gruppen om, at du føler dig udenfor, og ikke føler dig som en del af gruppen. Det kan være meget sårbart og grænseoverskridende at tage sådan en snak, så det er forståeligt, hvis du ikke har lyst. Men hvis du gerne vil have følelsen af at være en del af gruppen igen, tror jeg det er en vigtig snak at tage.
Det kan selvfølgelig også være, at du kan mærke, at du egentlig hellere vil bevæge dig videre og finde en ny vennegruppe at være en del af. Hvis det er tilfældet er det også helt fint. Det vigtigste er, at du gør op med dig selv hvad det er du gerne vil. Og når du har fundet ud af det, så kan du arbejde målrettet hen imod det.
Jeg sidder og tænker, at du måske også kan få noget ud af at spørge drengene på MitAssist om de har et godt råd til dig og din situation. Det er nogle gode drenge, og der vil helt sikkert være nogen der inde, der kan genkende den situation du står i, og som har prøvet noget lignende selv. Måske kan du også snakke med dine onlinevenner om, at du har det svært i øjeblikket og føler dig uden for i vennegruppen. Det kan være de også har noget godt at byde ind med.
Som jeg ser det har du nemlig heldigvis stadig et netværk af gode mennesker omkring dig, også selvom dine nærmeste venner ikke føles så tætte i øjeblikket. Og det netværk synes jeg afgjort du skal trække på.
Jeg håber det kan bruges, og ønsker dig alt det bedste!
Mange hilsner,
Siv