Hej du

Tusind tak for dit brevkassespørgsmål. Jeg er rigtigt glad for, at du har lyst til at spørge brevkassen til råds om, hvordan du kan snakke med dine forældre om din angst. Jeg vil i det følgende gøre mit allerbedste for at give dig nogle gode råd med på vejen, som du kan bruge, når du skal snakke med dine forældre.

Angst kan være meget svært at være i, fordi det kan komme til at fylde rigtigt meget i ens egen hverdag. Nogle personer begynder at undgå ting eller situationer, fordi de er bange for at få et angstanfald. Hvis man eksempelvis er bange for hunde, kan det være, at man holder op med at gå ture i skoven, fordi der er andre, som lufter deres hunde i skoven. Nogle personer kan også opleve, at noget i en situation giver dem følelsen af angst, men at de alligevel kan udholde situationen på trods af, at det kan være meget ubehageligt. De personer, som kan det, er ofte rigtigt gode til at skjule deres angst for andre, og der er mange, som faktisk ikke opdager det, hvis man har angst, før man selv siger det til dem.

Det lyder som om, at angsten også fylder meget for dig og i din hverdag, fordi du skriver, at du gerne vil skjule, når du får et angstanfald. Selvom det kan føles rart at holde sin angst for sig selv, kan det ofte være med til at gøre angsten værre. Det er fordi, det kan være rigtigt svært at stoppe de angste tanker selv. I stedet får tankerne frit løb, og man kan blive fanget i angstens onde cirkel. Det kan næsten føles som om, at de angste tanker kører på repeat. Derfor kan det være rigtigt rart at få hjælp fra andre til at sætte en stopper for de angste tanker, før man bliver fanget i angstens onde cirkel.

Du skriver, at du gerne vil tale med dine forældre om din angst, og jeg vil rigtigt gerne give dig nogle gode råd til, hvordan du kan gøre det på en måde, så det bliver en behagelig oplevelse for dig.

Jeg tænker, at det måske kan være rart for dig at tale med dine forældre på et tidspunkt, hvor du ved, at de har tid til at lytte. Hvis dine forældre er meget travle, kan du eventuelt spørge dem på forhånd om, hvornår de har tid, så I kan lave en aftale om at snakke. Hvis dine forældre har tid til overs på det tidspunkt, hvor du føler dig klar til at snakke med dem, kan du også blot spørge dem, om de vil snakke med dig nu. 

Jeg ved ikke, om det også er sådan med dine forældre, men nogle gange kan ens forældre godt komme til at stille rigtigt mange spørgsmål, før man egentlig har fået fortalt det, man gerne ville. De gør det kun, fordi de er nysgerrige, og fordi de bekymrer sig og gerne vil vide, hvordan du har det - men det kan godt være forstyrrende, hvis man har meget at fortælle om. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at starte med at bede dem om blot at lytte til det, man gerne vil fortælle, og sige, at de gerne må stille spørgsmål bagefter. 

Det kan også være, at du på forhånd skal forberede dig på, hvad du gerne vil fortælle dem. Nogle gange når man skal snakke om noget, der er svært, kan man komme til at "gå i sort", når man tager hul på samtalen. Så kan det være en god idé fx. at have skrevet ned på et papir, hvad man gerne vil fortælle. Man kan opstille det i punktform, men man kan også skrive ordret ned, hvad man gerne vil fortælle. 

Det kan også være, at det vil være nemmere for dig at skrive det ned, du gerne vil fortælle dine forældre som et brev, hvis du ikke føler dig helt klar til at snakke med dem om det, eller hvis det er svært at få det fortalt. Så kan du bede dem om at læse det, enten mens du er til stede, eller på et tidspunkt, hvor du ikke er der, alt efter hvad du er tryg ved. 

Jeg synes, at det er rigtigt sejt, at du har mod på at tale med dine forældre om, hvordan du har det. Angst kan være rigtigt svært at tale om. Man kan få meget ubehagelige tanker, når man får et angstanfald, som man måske ikke har lyst til at dele med andre. Og man kan måske, når angstanfaldet er overstået, komme til at føle sig forkert eller få en tanke om, at man er mærkelig, fordi man får angstanfald. Det er vigtigt for mig at sige, at du hverken er forkert eller mærkelig, fordi du oplever angst. Det er helt normalt at opleve angst nogle gange. Men angsten kan også opleves så intenst eller ofte, at det kan være nødvendigt at få hjælp til at tøjle den, så den ikke kommer til at styre ens hverdag. 

Jeg sender dig rigtigt mange virtuelle kram, og jeg håber, at jeg har fået givet dig nogle råd med på vejen, som du også synes, du kan bruge. 

De bedste hilsner,
Marie