Hej Benjamin,

Først og fremmest handler det om at møde én, som du synes er sød, og som også synes du er sød. I øjeblikket, hvor Danmark er lukket ned, og hvor alle er hjemsendte, kan det selvfølgelig være lidt svært. Men faktisk er der mange på din alder, der finder en kæreste i klassen eller parallelklassen. Måske det også kan være en mulighed for dig? Det er i hvert fald en nem vej til jævnlig kontakt, også selvom I er hjemsendte.

Dernæst er det vigtigt, at man har noget til fælles. Hvis I har nogle fælles interesser eller I har andet til fælles, så har I også et godt udgangspunkt for at komme til at tale sammen, og en god undskyldning for at bruge tid sammen og lære hinanden godt at kende. Og hvis I ikke umiddelbart har noget til fælles, så kan du begynde at interessere dig for noget af det, som han eller hun godt kan lide, og så prøve at skabe kontakten den vej.

Der findes desværre ikke en kærestebutik, hvor man kan gå ned at vælge sig en kæreste fra hylden. Og kærester har det heller ikke med at komme dumpende ned i skødet på os, mens vi sidder og venter. Hvis man gerne vil have en kæreste er man nødt til at selv at gøre noget for det. Og det "noget" kan fx være at vise interesse for andre og deres hobbyer, at opsøge kontakten med andre, at deltage i sociale arrangementer (også de virtuelle), og, og det her meget vigtigt, at turde selv at tage initiativet til den første kontakt. Det kan være meget angstprovokerende at skulle være den opsøgende part. Især fordi det indebærer en risiko for at blive afvist. Men hvis ikke man tør tage initiativet og ikke tør løbe den risiko, det er at henvende sig til andre på den måde, så kan den anden ikke vide, at man er interesseret. Og så er man lige vidt.

Med åbenhed, imødekommenhed og lidt is i maven er du godt på vej.

God jagt!

Mange hilsner,

Siv