Hej Sarah

Jeg vil meget gerne besvare dit spørgsmål, så godt jeg kan. Du skriver, at du er meget i tvivl om du skal blive ved med at kæmpe for forholdet med din kæreste, eller om I skal slå op, og du spørger, hvornår man skal give op. Det lyder som et svært dilemma, du står i. Når først tvivlen bliver stærk, kan den være svær at slippe, og den kan gøre en helt rundt på gulvet over, hvad man dog skal gøre. Det er nok desværre kun dig selv, der kan svare endeligt på dit spørgsmål, men jeg vil meget gerne dele, hvad jeg tænker om, hvad du kan gøre for at komme tættere på en beslutning.

For det første er der ikke en helt rigtig måde et forhold skal være på, og det er bestemt ikke unormalt, at det går op og ned, og at ens følelser ikke er lige så stærke hele tiden. Det vigtigste er, hvordan du og I har det overordnet. Det kan selvfølgelig være enormt svært at vurdere. Men hvis det føles som om man generelt får mest godt ud af forholdet og ikke har lyst til at undvære personen, kan det være, at der er tale om naturlige op og nedture. Men hvis man overordnet set ikke har det godt i forholdet eller godt kan forestille sig, at det måske lige så godt kunne være en anden person, man var sammen med, kunne det måske tyde på at nedturene fylder mest.

Du skriver, at i har haft problemer hele forholdet igennem, og at det er gået op for dig, at det at kæmpe ikke er lig med kærlighed. Du skriver også, at du er overbevist om, at du skal være single og vil have godt af det. Som du beskriver det her, kunne det godt lyde lidt som om du et eller andet sted har taget en beslutning om, at I ikke skal være sammen. Det er ikke sikkert, det er sådan du har det. Men hvis det er, bliver det nok ikke nemmere at blive i forholdet og slippe tvivlen. Det ville nok kræve, at du skulle tage en klar beslutning om, at det skulle være jer to, og I ikke skulle slå op. Da du understreger, at I har haft problemer hele forholdet igennem, lyder det også som om det kan være udfordrende, da der måske ikke er et tidspunkt i jeres forhold, hvor det har været så stærkt og overbevisende for dig, at du kan søge tilbage til det.

Hvis du føler du har brug for at prøve at være single for rigtigt at kunne mærke efter om det fx er tryghed, der har holdt jer sammen, så kan du måske prøve at snakke med ham om det, før du springer ud i det. Hvis du fortæller ham, at du er nødt til at prøve det af for at finde ud af om dét forholdet handler om er tryghed eller kærlighed, kan du måske gøre det forbi på en positiv måde. Hvis I så finder ud af at I virkelig er rigtige for hinanden efter I er blevet singler, kan det jo være at der er en mulighed for at I finder sammen igen.

Du skriver også at I begge har kæmpet med angst og depression, og at det har dannet grund for jeres problemer. Jeg får lyst til at spørge, om I mon er i kontakt med en psykolog eller lignende? Hvis du er, kunne det måske være en idé at prøve at lufte nogle af de tanker for vedkommende, som måske kender jeres situation og udfordringer bedre. Og hvis ikke, kunne det måske være en idé for jer at få lidt hjælp udefra til at tage hånd om jeres psykiske problemer, så I ikke hver især står med ansvaret for hinanden. Måske det kunne tage lidt af presset fra jeres forhold.

Uanset hvad du beslutter at gøre, tror jeg at det er den rigtige beslutning for dig på det tidspunkt. Man kan stort set aldrig være 100% sikker i den slags beslutninger, så det du beslutter vil være det bedste du kan. Og så er det heller ikke sikkert, at beslutningen er så endelig. Hvis du beslutter, at I skal blive sammen, har du stadig mulighed for på et senere tidspunkt at gøre det forbi. Og hvis du beslutter at gå fra ham, er det heller ikke helt umuligt at I finder sammen igen, hvis I virkelig er helt rigtige for hinanden - eller at du finder en anden, der er lige så dejlig eller dejligere.

Du skal også være meget velkommen til at komme forbi i chatten, hvis du har brug for at vende det mere der.

Held og lykke!

Hilsen Agnete