Bløder efter sex to gange

brevkassespørgsmål

Bløder efter sex to gange

brevkassespørgsmål af
Camilla
15 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej 

jeg er en pige på 15 år, har haft sex med en dreng nok en 5-6 gange siden slut sommer. Så med jævne mellem rum. De sidste to gange har jeg blødt efter eller under, førte Gang for 1,5 måned siden og anden gang fornylig. Det var værre denne gang end det var for et stykke tid siden. Det har ikke været op til min mens men har læst mig frem til at det kan være symptomb på livmoderhalskræft så er lidt nervøs. Ved også det bare kan være rifter eller lignede undrer mig bare det så skete to gange og at det var værre anden gang.

 

Svar: 

Kære Camilla.

Tak for dit spørgsmål. Du er jo allerede meget velinformeret. Du var helt ret i at det oftest skyldes rifter eller lidt sart livmoderhals når man bløder ved samleje. Men det er også rigtigt at man anbefales en kontrol hos egen læge som kan henvise til gynækolog. Dette er for en sikkerhedsskyld, hvis der skulle være tale om celleforandringer. Jeg synes du skal tage imod det gode tilbud i det danske sundhedsvæsen og blive tjekket for god ordens skyld. Så kan du fremadrettet have sex uden bekymringer.

mvh Christine, læge.

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program