Kære du

Jeg kan virkelig godt forstå, at det nogle gange kan køre rundt i hovedet på dig, når der er så mange ting, som kan være svære eller forvirrende. Men hvor er det bare helt vildt dejligt at høre, at du går på en god skole, hvor der er forståelse for og plads til vidunderlige dig præcis, som du er!

Du skriver, at nærmest uanset hvad en anden person skriver eller siger til dig, eller hvis du skal vælge noget, så kører tankerne rundt uden stop. Det er vildt ubehageligt, og jeg kan virkelig godt forstå, at du er træt af det. Jeg tror, at det er noget rigtig mange kender, specielt hvis det f.eks. er en stor og vigtig beslutning, man står overfor. Man er så bange for at tage det "forkerte" valg, og der er bare så mange hvad-nu-hvis'er, som begynder at fylde helt utrolig meget. Og det er som om, at jo mere man tænker, jo hurtigere kører tankerne rundt, og jo sværere bliver det at stoppe det hele igen. Det er noget alle oplever engang imellem tror jeg, så man kan nok ikke blive helt fri for det. Nogle gange står man bare overfor noget, som forvirrer én. Men det man kan prøve, det er at huske på, at der meget sjældent kun er én rigtig ting at sige eller gøre. Og at selv hvis det man fik sagt eller gjort ikke var helt det bedste, så er det ikke ensbetydende med, at alting ikke godt kan gå helt fint alligevel.

Nogle gange er det bare alt for svært, og bekymringerne føles som, at de slet ikke er til at slippe af med. I sådan nogle situationer er der flere ting, man kan gøre. Man kan f.eks. lave det, som nogle kalder Bekymringssurfing. Ved Bekymringssurfing fokuserer man på det, man er igang med eller måske på det sted, man er, og så sidder man og siger ting for sig selv. Så f.eks. beskriver man det rum, man er i: "Der er en hvid væg. På den hænger der et billede. Billedet er af en blomst. Der er også en stol. Den er sådan mellemstørrelse.." og så videre og så videre. Ideen med det er, at vi simpelthen ikke kan have så meget information i vores hoveder. Så hvis man kan forsøge at fokusere på noget andet i et stykke tid, så vil der ikke være plads til bekymringen længere og så stopper den. På samme måde hjælper det mange at lave vejtrækning- eller afspændingsøvelser. Dem kan du helt sikkert finde en helt masse af på Youtube, og der findes også nogle apps, som hjælper med det. Igen er ideen ligesom at få bekymringen lidt på afstand, så man kan give slip på den.

Hvis du f.eks. lægger mærke til, at du rigtig tit bekymrer dig i de samme situationer eller på samme tidspunkt, så kan det også være rigtig fint at gøre nogle af de her ting i de situationer. Mange oplever f.eks., at de bekymrer sig ekstra meget, når de ligger i sengen og skal til at sove. Så kan det være en rigtig god idé at lave nogle vejtrækningsøvelser eller noget, så man kan få lidt ro på og falde i søvn.

Nogle andre ting man kan gøre, det er at udfordre ens bekymringer lidt. Så f.eks. stille en masse spørgsmål og finde ud af, om det overhovedet er realistisk, at det, man bekymrer sig om, vil ske. Så f.eks. hvis man er bekymret for, at man har sagt en forkert ting til sin veninde, og nu er hun sur, så kan man spørge sig selv, om ens veninde plejer at blive sur i sådan nogle situationer? Har man sagt noget lignende til hende før? Ville man selv blive sur? Selv hvis hun er sur, er det så forevigt eller bliver hun god igen? Og så videre. Der er ingen grænser for, hvilke spørgsmål man kan stille sig selv, men pointen er lidt igen, at man får stoppet op og overvejet, om det overhovedet er nødvendigt at bekymre sig om det, man bekymrer sig om.

Man kan også lave en bekymringskasse. Så hver gang man er bekymret, så skriver man sin bekymring ned på en lap papir og smider den i kassen. Så sætter man noget tid af hver dag f.eks. 30 minutter, hvor man så kan tage nogle bekymringer op af kassen og se, om de fylder ligeså meget, som de gjorde, da man skrev det på papiret. Hvis den ikke gør, så kan man smide den ud, og hvis den gør, så kan man prøve at gøre ligesom, jeg har skrevet ovenfor og at se, om det faktisk er en realistisk bekymring eller ej. Det kan være en stor hjælp at vide, at det ikke handler om, at man ikke må bekymre sig, men at det bare ikke er altid, at man vælger at bruge tiden på at tænke bekymringen helt til ende. Jeg håber, at det giver mening! Alle de her ting kan godt være lidt vanskelige, og det kræver træning. Så selvom at det ikke virker den første, anden og tredje gang så bliver ved, for med tiden bliver man bedre og bedre til det.

Mit sidste råd det er at tale med nogen om de bekymringer, du har. Det kan virke lidt på samme måde, som selv at undersøge dem. Når man skal forklare andre, hvad det er, man er bekymret for, så opdager man nogle gange undervejs, at det måske ikke er så vigtigt, som man først lige troede, eller måske den man taler med har nogle tanker, som gør, at man ikke længere bekymrer sig. Under alle omstændigheder hjælper det bare rigtig tit at tale med nogen om de svære ting. Det kan være venner, familie eller nogle helt tredje, man taler med. Du er f.eks. også altid velkommen til at kigge forbi vores chat, hvor vores søde rådgivere sidder klar.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du føler dig hjulpet lidt på vej!

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange varme tanker,

Dagmar