Flere huller i ørerne?

brevkassespørgsmål

Flere huller i ørerne?

brevkassespørgsmål af
Anonymus✨
11 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej Allesammen / Cyberhus

Jeg er en pige på 11 år, som har 4 huller i ørerne (2 i hvert)

Min mor lovede mig for nogle år siden at når jeg fyldte 12 måtte jeg få et hul mere (måske to).

vi kom ind på emnet igår og snakkede lidt om det.

Altså jeg vil tern have i det ene ører 3 huller på ørerflippen og en Helix ✨

Derfor ville jeg hører om det er en dårlig idé eller ej?

måske har i nogle erfaringer med dem? Det må i meget gerne dele?

Gør det ondt at få lavede en Helix (Skudt)?

Dem nederst er jeg bare i tvivl om fordi jeg er bange for at det vil se grimt ud!

Vil det sende forkerte signaler hvis jeg havde 3-4 huller i det ene ører? Eller tre i hver?

HILSEN DEN FORVIRREDE USIKRE PIGE!

Svar: 

Kære Anonymus.

Tak for dit brev. 

Jeg synes det er nogle rigitge gode tanker du gør dig. Det er nolge gode spørgsmål du stiller. Det er dejligt, at du og din mor taler sammen om det at få flere piercinger. I brevet skriver du ikke hvad din mor tænker om det, men det kan være at Jeres snak netop har gjort, at du nu skriver herind. Først vil jeg sige at der er rigtig mange, både drenge og piger, der har flere huller i ørerne, især Helix piercingen er blevet rigtig populær. Så jeg tror ikke det som sådan vil sende forkerte signaler. Det synes jeg ikke du skal tænke så meget over i hvert fald. Der vil altid være nogen som synes det er pænt og andre som overhovedet ikke er til det. Sådan er vi alle sammen så forskellige og det er helt fint. At du selv er vild med det - det er det vigtigste!

Angående Helix piercingen, så anbefales det at en Helix piercing ikke bliver skudt i, men laves med nål, da det er mere sterilt. Det skulle ikke gøre mere ondt end andre piercinger i ørerne. Hvis du vil vide mere om helix piercingen, så tænker jeg at du kan spørge den piercer, der har lavet dine andre huller i ørerne, til råds. Var det en idé? Han eller hun kan give dig den bedste vejledning om hvordan det føles, proceduren og helingsprocessen. 

Når det er sagt, så synes jeg at din tvivl eller usikkerhed kalder på at du bruger lidt mere tid på at tænke over hvor og hvor mange piercinger du ønsker i ørerne. Måske du kan finde noget inspiration på nettet, hvor du kan se billeder af helix piercinger eller andre der har tre huller i flippen, så du bedre kan få en idé om hvad du gerne vil. Selvom du har lavet den aftale med din mor om at du kan få flere huller, når du bliver 12 (og du nu er 11), så lyder det til at du måske skal bruge mere tid på at overveje hvad du vil.

Håber du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner, Lisa. 

 

cyberhuslisabjs billede
Lisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program