Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Fjernelse af huller?

brevkassespørgsmål

Fjernelse af huller?

brevkassespørgsmål af
Sophie Kathrine
18 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Jeg har desværre 3 huller i tænderne, nu hvor jeg er 18 år skal jeg jo selv betale for at få dem fikset og derfor har jeg selvfølgelig lyst til at slippe for regningen.

Mit spørgsmål er derfor: Er det nødvendigt at få dem fjernet? 

Svar: 

Kære Sophie Kathrine

Mange tak for dit spørgsmål. Og jeg kan sagtens forstå din fristelse af måske at kunne slippe for en tandlægeregning. 

Men den går desværre ikke. Når der først er hul i en tand, så forsvinder det ikke igen. Dybden af hullerne, som tandlægen vurderer ved at kigge på tænderne og evt. tage nogle røntgenbilleder, afgør dernæst hvilken behandling, der er nødvendig.

Hvis det er overfladiske huller, så kan aktiviteten nedsættes ved, at tandlægen kommer fluor på tænderne, og du kommer igang med at børste bedre og bruge tandtråd.

Hvis hullerne kræver fyldninger, så er der ingen vej uden om, det skal laves. Hvis du ikke får lavet fyldningskrævende huller, så vil hullerne kun blive større. Hermed kan det ende med, at du skal ud i en mere omfattende behandling (måske rodbehandling) og i sidste ende kan du risikere at miste nogle af tænderne.

Ud fra det du skriver så antager jeg, at din tandlæge har vurderet, at det er fyldningskrævende huller du har i de 3 tænder. Så jeg vil helt klart anbefale dig, at få ringet til din tandlæge og lavet en tid til behandling snarest muligt. 

Held og lykke med det. 

Med venlig hilsen 

Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program