Kære Victor

Det lyder virkelig som en svær situation, og jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af alt det, som er sket. Jeg synes også, at det er rigtig ærgerligt, at I er endt et sted, hvor de direkte forbyder dig at se din kæreste. Det er svært at sige hvorfor, dine forældre reagerer, som de gør. Det ændrer måske heller ikke det store at forstå hvorfor, og det gør nok heller ikke reaktionen mindre ubehagelig, men jeg tror nogle gange, at det hjælper at prøve at forstå, hvorfor andre reagerer, som de gør. Det kan både gøre det hele lidt lettere at være i, og det kan også nogle gange hjælpe en til at finde ud af, hvordan man så løser problemet.

Derfor er mit råd også til dig at tale med dine forældre om det. Prøve at lytte til dem og forstå det fra deres synsvinkel, og så samtidig prøve at forklare dem igen, hvordan du har det. Når du gør det, så tror jeg bare, at det er rigtig vigtigt, at du gør det på et tidspunkt, hvor I ikke allerede er uvenner eller oprevet. Det er en snak som nok er bedst at tage i fredstid, hvis man kan sige det sådan. På samme måde så tror jeg, at det er en god idé at prøve at passe på med at skælde ud eller bebrejde hinanden. Hvis man føler sig anklaget eller bebrejdet, så har man tendens til at gå i forsvarsposition, og så får man ikke lyttet ordentligt til hinanden. Så jo pænere, man kan få sagt tingene, jo større er chancen for, at man faktisk får hørt godt efter. Og hvis I begynder at blive sure og skændes mere end I snakker, så må man gerne påpege det og sige, "Nu bliver vi lidt sure på hinanden, så jeg tror lige, at vi skal tage en pause" eller noget lignende.

Jeg tænker på, om der måske er et andet familiemedlem eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved, og som du kunne snakke med omkring alt det her? En som måske kunne hjælpe dig med at tale med dine forældre? Det kan være en bedstforælder eller moster/onkel/tante? Nogle gange kan det i hvert fald være en rigtig stor hjælp, at der er én, som kan hjælpe med at sikre at alle får taletid, og at det ikke bare bliver mudderkastning, men det er selvfølgelig helt op til dig.

Du spørger, om dine forældre kan forbyde dig at se din kæreste, og jeg tænker, at svaret er lidt både-og. Jeg tænker, at når man når din alder, så er det måske mest fair, at man har lidt medbestemmelse over tingene, men samtidig så er du under 18 år, og det betyder, at du er dine forældres ansvar. Det er dem, som skal passe på dig og sikre, at du er okay. Det betyder så også, at man som forældre for at passe på sine børn nogle gange er nødt til at tage nogle ubehagelige beslutninger, som ens børn ikke nødvendigvis er enige i. Jeg tror, at langt de fleste forældre prøver at finde løsninger, som alle har det godt med, for det er ikke rart at skulle forbyde sine børn noget. Men hvis dine forældre reelt er nervøs for din kærestes indflydelse, så kan det for dem føles som om, at det her er den eneste udvej. Lige præcis derfor tror jeg, at det bedste du kan gøre det er at tale med dem om det. Måske I på den måde kan finde en middelvej, lave nogle aftaler eller sætte nogle retningslinjer, som I alle kan acceptere, så dine forældre er trygge, og så du kan se din kæreste.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg håber virkelig, at I snart finder en løsning på alt det her. Hvis du har brug for en snak om det hele, så tøv ikke med at kigge forbi vores 1-1 chat!

Jeg sender dig de allerbedste tanker og ønsker dig enormt meget held og lykke med det hele.

Varme tanker,

Dagmar